Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             14. december 2007

J. nr.           004-U18-263

 

  

 

Trafikudvalget har i brev af 28. november 2007 stillet mig følgende spørgsmål 25 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 25:

 

"Ministeren bedes redegøre for formålet med og betingelserne bag DSB's lejeaftale med DB om de 10 tyske ICETD diesel-togsæt til sydbanen; herunder hvor mange flere af denne type togsæt det vil være muligt at leje til brug for den sjællandske pendlertrafik, mens vi venter på, at IC3-togene frigives."

Svar:

 

DSB har indgået samarbejdsaftalen med DB om indsættelse af ICETD i trafikken mellem København og Hamburg/Berlin og mellem Århus - Hamburg/Berlin for at forbedre den internationale trafik og derigennem skabe grundlaget for vækst i passagertallet.

 

DSB har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale med DB om anvendelse af IC3 i den internationale trafik. Denne samarbejdsaftale er nu justeret, så den også dækker anvendelsen af ICETD. DSB har således ikke indgået nogen lejeaftale omhandlende ICETD. Samarbejdsaftalen rummer, på linie med de tidligere, vilkårene for anvendelse af ICETD i Danmark.

 

DB ejer i alt 19 ICETD togsæt. DSB's aftale med DB rummer mulighed for en udvidelse fra 10 til 13 togsæt.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen