|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            11. april 2008 J nr.            011-89  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 6. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 241 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes oplyse, hvad det er for vejprojekter, der ifølge omtalen i pressen 6. februar 2008, spares væk"
Der bliver ikke sparet vejprojekter væk i forbindelse med FFL08 (II). Der er tale om, at en række vejprojekter bliver åbnet senere end forudsat.
At vejprojekterne åbner senere beror primært på, at vejene af forskellige årsager bliver dyrere at etablere end antaget, hvorfor der er behov for at få gennemgået og genberegnet budgetterne.
Dette omfatter i alt 7 vejprojekter. Dette drejer sig i første omgang om anlæg af motorvej på strækningen Riis-Ølholm-Vejle, strækningen Holbæk-Vig, etape 2 og 3, samt strækningen mellem Roskilde-Fløng.
Derudover er der for en række projekter, som Vejdirektoratet har fået overdraget i forbindelse med kommunalreformen, hvor det vurderes at være et merbevillingsbehov. Det drejer sig om omfartsvejene ved Gørløse, Sunds og Slagelse samt motortrafikvejen Bredsten-Vandel. For disse projekter forventes en politisk stillingtagen i forbindelse med finansloven for 2009. Igangværende aktiviteter afsluttes, mens der ikke igangsættes nye aktiviteter på projekterne i 2008.
For motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg har åbningsåret ligeledes måtte skydes, da en række nødvendige afklaringer i forbindelse med gennemførelse af projektet som et Offentligt-Privat-Samarbejde (OPP) først nu er ved at falde på plads.
Med venlig hilsen
Carina Christensen