Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26. marts 2008

J. nr.           004-U18-349

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 221 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 221:

 

" Er ministeren enig med regionernes formand Bent Hansen og trafikforsker Uffe Jakobsen i, at busdriften på landet er i tilbagegang, og risikerer at forsvinde i løbet af nogle år jf. vedlagte artikel "Vi gider ikke køre med bus" fra Jyllandspostens hjemmeside www.jp.dk fra den 3. februar, 2008?"

Svar:

 

Ansvaret for bustrafikken er kommunernes og regionernes. Derfor er det også kommunernes og regionernes ansvar, at bustrafikken er en god og relevant service for borgerne, også i de mindre byer.  

 

Jeg er enig i, at det er en udfordring der, hvor antallet af rejsende bliver mindre. Men jeg forstår ikke den dommedagsprofeti, som Bent Hansen stiller op om ikke at betjene de mindre byer.

 

Jeg indkalder trafikselskaberne til et møde en gang i foråret, hvor vi kan udveksle erfaringer og nytænkning om incitamentsmodeller i bustrafikken, jf. mit svar på S 586.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen