|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato 21. februar 2008Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â J. nr. Â Â Â Â Â Â Â Â Â 004-U18-340 Â Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 31. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 214 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere oplysningerne i vedlagte citat fra DR Syd 29. januar 2008, idet det ønskes oplyst, hvilke initiativer ministeren agter at tage for at fremme samarbejdet i DSB."
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at det i 1999 blev besluttet politisk at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed bl.a. med egen bestyrelse. Ledelsen af DSB er således overladt til DSB's bestyrelse og den af denne udpegede ledelse. Det er derfor ikke min opgave, at tage initiativer på områder vedrørende DSB's daglige drift.
./.
Jeg har dog forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst,
at det stillede spørgsmål bygger på et kort uddrag af en længere artikel fra
DSB’s medarbejderavis â€DSB i dagâ€, der handler om anvendelsen af
LEAN-processerne i en del af DSB. Til udvalgets orientering vedlægges kopi af
artiklen.
Som det fremgår af artiklen, er der med succes blevet gjort en aktiv indsats for at forbedre processen omkring håndtering af medarbejderforslag.
I LEAN-processen, som blev anvendt hertil, indgår blandt andet en systematiseret og struktureret behandling af medarbejderforslag med henblik på at smidiggøre og forenkle processer. De arbejdsgange, der i dag er fastlagt i DSB i forbindelse med behandling af medarbejderforslag, sikrer et hurtigere svar end tidligere, samtidig med at det giver den lokale leder bedre mulighed for at danne sig et overblik over forslag og dermed hvilke problemer, medarbejderne møder i dagligdagen. Denne proces har givet mulighed for en mere målrettet indsats på områder, der har størst betydning for kunder og medarbejdere.
Med hensyn til medarbejdernes forslag har DSB oplyst, at en del af dem reelt er identiske, andre finder en løsning, inden medarbejderforslaget kommer frem og atter andre er selvfølgelig mindre velegnede eller vil have nogle utilsigtede eller uønskede konsekvenser for kunder eller andre steder i DSB. Derfor kan den kendsgerning, som spørgeren henviser til, at 77 af 159 stillede forslag rent faktisk har medført et konkret resultat, også bedst tages som et udtryk for et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Den kendsgerning, at DSB's medarbejdere gør sig den ulejlighed at stille skriftlige forslag til ændringer og DSB's ledelse ikke blot svarer men også imødekommer mange af disse forslag, fordi de samlet set er udtryk for forbedringer, kan efter DSB's opfattelse bedst tages som et udtryk for, at der i DSB eksisterer et konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Jeg skal henholde mig til DSB’s oplysninger.
Carina Christensen