|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26/3-08 J. nr.          004-U18-338  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 29. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 208 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvad er ministerens reaktion på vedlagte artikel fra Ingeniøren 23. januar 2008: "Dansk model for trafikforurening er håbløst forældet", hvor der står, at Transportministeriets model til beregning af forurening fra biler, tog, buser og fly er baseret på data fra 1990'erne, at det giver forældede resultater, og at regeringen derfor ikke aner, hvor stor miljøgevinsten er ved at satse på jernbane frem for nye motorveje?"
TEMA (Transporters EMmissioner under Alternative forudsætninger) er Transportministeriets softwareværktøj til beregning af emissioner for transporter i Danmark. De alternative forudsætninger, som brugerne kan benytte i beregningsmodellen, er forskellige transportmidler, nye og gamle teknologier, forskellige brændstoffer - samt en lang række mere detaljerede forudsætninger, såsom køremønstre, temperatur mv.
Det er Transportministeriets vurdering, at modellen har opnået udbredt
anvendelse af konsulenter, analytikere, offentlige institutioner og private virksomheder. Den hentes på Transportministeriets hjemmeside, og det er forholdsvis enkelt for såvel professionelle brugere som interesserede borgere at benytte beregningsmodellen. Den kan eksempelvis anvendes til at opgøre bilturen eller togturens udledning af CO2 på en rejse mellem Århus og København.
TEMA er udviklet i 1999-2000. Den er baseret på målingsresultater for emissioner (1999) og på statistiske trafikale data (1998). Beregningsmodellen indeholder således ikke de nyeste data, ligesom det ikke er muligt at gennemføre beregninger for typer af transportmidler, som ikke var aktuelle i 1999. Det gælder eksempelvis modulvogntog, lastbiler med de seneste Euro-normer og IC4-tog.
Med henblik pÃ¥ at bevare modellens anvendelighed og dens status som konsensus for transportens emissioner, er der iværksat et arbejde med opdatering af modellen. Den opdaterede model forventes offentliggjort inden udgangen af 2008.Â
Carina Christensen