Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             13. februar 2008

J. nr.           004-u18-339

  

 

Trafikudvalget har i brev af 28. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 207 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 207:

 

"Ministeren bedes oplyse, hvordan trafikselskaberne har valgt at udnytte rammen for prisstigninger, herunder hvor mange trafikselskaber, der har valgt at lade enkelte områder stige meget kraftigt, sådan som Movia har gjort på Sjælland, hvor blandt andre strækningerne fra Køge og Roskilde til København er steget meget."

Svar:

 

Trafikselskaberne har indberettet følgende takstændringer for 2008:

 

Movia:                 3,0 pct.

BAT:                     0,0 pct.

Sydtrafik:           2,9 pct.

Midttrafik:         3,0 pct.

NT:                        2,9 pct.

Fynbus:            (3,0 pct.)

 

Fynbus har meddelt, at taksterne blev hævet med 3,2 pct. pr. 1. oktober 2007. Fynbus planlægger en harmonisering af takstsystemet d. 29. juni 2008, hvor taksterne for korte regionale rejser bliver sat ned. Ifølge selskabet vil det samlede resultat for året 2008 herefter blive, at Fynbus overholder takststigningsloftet med en samlet takststigning på 3,0 pct. Trafikstyrelsen vil efterprøve dette i forbindelse med harmonisering af taksterne i juni 2008.

 

Takstloftet forhindrer ikke, at enkelte rejsehjemler kan stige mere end 3 pct. I hovedstadsområdet har trafikselskaberne valgt at indføre to ekstra betalingszoner, så kontantbilletter og klippekort først gælder til alle zoner, når der er betalt for 9 zoner mod tidligere 7 zoner. Takstændringen øger sammenhængen mellem afstand og pris. Det betyder, at nogle relativt længere rejser er blevet dyrere, mens andre relativt kortere rejser er blevet billigere.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen