Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             28. februar 2008

J. nr.           004-u18-334

  

 

Trafikudvalget har i brev af 22. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 198 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 198:

 

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke stiller krav om, at tjenestemænd der måtte ønske det, får mulighed for at følge med over i et firma, der overtager opgaven ved et udbud."

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst følgende:

 

De særlige rettigheder og pligter, der knytter sig til en tjenestemandsansættelse, kan ikke overdrages til en privat virksomhed, og dermed kan en tjenestemand ikke overdrages efter virksomhedsoverdragelsesloven. Hvis en privat virksomhed vinder en udbudt entreprise, kan der indgås en frivillig aftale mellem entreprenøren og den enkelte tjenestemand omkring udlån, forudsat at entreprenøren vil acceptere at betale alle udgifter til tjenestemanden.

 

Det er samlet set Banedanmarks vurdering, at der ikke ville være i overensstemmelse med de udbudsretlige regler at stilles krav om, at en privat entreprenør skal acceptere et ønske fra en tjenestemand om en udlånsaftale. Det skyldes, at en potentiel byder ikke vil kunne beregne omkostningen herved, idet antallet af medarbejdere samt deres faglige kompetencer, ansættelsesvilkår og løn m.v. ville være ukendt.

 

Dette understreges af, at Banedanmarks entreprenørvirksomhed må vurderes at have bedre forudsætninger for at beregne disse omkostninger, hvorved et sådant krav ville være i modstrid med ligebehandlingsprincippet.   

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen