Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 3. marts 2008  

J. nr.           004-u18-334

  

 

Trafikudvalget har i brev af 22. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 197 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 197:

 

"Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af udbud af reparations-, vedligeholdelses- og fejlfindingsarbejde på det danske banenet - herunder også om udgifter i forbindelse med efterfølgende kontrol af arbejdets udførsel."

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst følgende:

 

Banedanmarks interne omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale er ikke registreret særskilt.

 

I 2007 har Banedanmark afholdt 3,9 mio. kr. til eksterne ydelser, som primært eller altovervejende er medgået til udarbejdelse af analyser, udbudsmateriale mm. vedr. reparations-, vedligeholdelses- og fejlfindingsarbejde på det danske banenet.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen