Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             18. februar 2008

J. nr.           004-u18-328

  

 

Trafikudvalget har i brev af 21. januar stillet mig følgende spørgsmål 179 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 179:

 

"Vil ministeren tage initiativ til, at der hurtigst muligt holdes møde i forligskredsen vedr. kystsikring om situationen omkring forsøget med trykudligningsrør?"

Svar:

 

Forsøget med trykudligningsrør (SIC-systemet) ved Skodbjerge evalueres af to uvildige professorer, der er udpeget af henholdsvis Skagen InnnovationsCenter og Transportministeriet. Kystdirektoratet har oplyst, at professorernes endelige evaluering af forsøget kan forventes færdig og offentliggjort inden sommerferien 2008.

 

Formålet med at indsætte de to professorer til at evaluere forsøget har været at få en uvildig videnskabelig dokumentation af SIC-systemets effekt. Jeg vil derfor mene, at det bedste grundlag for et møde om forsøget vil være, når de ansvarlige professorer har offentliggjort deres endelige evaluering af forsøget.

 

Jeg vil foreslå, at professorerne inviteres til en præsentation af deres resultater for trafikudvalgets medlemmer, efter at den endelige evaluering er færdiggjort.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen