|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato      20. februar 2008 J nr.            004-322  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 21. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 175  (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren bekræfte, at det fortsat er således, at en taxa ikke må opkræve en særlig takst for at medtage en kunde, som benytter kørestol – uanset om denne person skal sidde i sin kørestol under kørslen eller ej? Spørgeren finder det vigtigt at få understreget, at personer, der er kørestolsbrugere, ikke kan eller skal pålægges en betaling, der er større end den, der betales af personer, der ikke er afhængige af en kørestol. Det må ikke være således, at en taxichauffør f.eks. kan opkræve en takst for at lægge en kørestol i bagagerummet. Det må heller ikke være således, at en taxichauffør kan opkræve en særlig takst for at køre med en person, der sidder i sin kørestol under kørslen i en såkaldt stor taxa. En kunde i en kørestol skal betale den samme takst per kilometer og det samme startgebyr, som andre betaler."
Jeg kan oplyse, at der ikke må opkræves tillæg for brug af lift ved optagning og afsætning af kørestole i taxier, og at der heller ikke må opkræves særskilt betaling for at få anbragt en kørestol i en taxis bagagerum.
Tillæg til taksterne for taxikørsel kan omfatte betaling for særlig assistance til passagererne, f.eks. betaling for op- og nedbæring af bagage samt for transport af bagage, f.eks. kørestole, barnevogne og cykler, der er anbragt på et stativ uden på en taxi.
Der kan således opkræves tillæg for at transportere kørestole, hvis de er anbragt på et stativ uden på en taxi.
Jeg er blevet bekendt med, at visse kommuner har fastsat højere takster for befordring af kørestolsbrugere, som sidder i kørestol under kørslen i større taxier, der er specielt indrettede til at befordre kørestolsbrugere.
Der eksisterer en række lovfæstede kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere.
Uanset udbudet og omfanget af offentlige kørselsordninger kan kørestolsbrugere, som sidder i kørestol under kørslen, imidlertid få brug for at blive befordret i specielt indrettede taxier for egen regning og derved komme ud for at skulle betale en højere takst end andre.
Jeg har derfor bedt Færdselsstyrelsen om at se på nærmere på forholdet, herunder bl.a. se på problemets omfang og hvilke konsekvenser det vil have, såfremt kommunerne ikke længere har mulighed for at fastsættes højere takster for kørestolsbruger, der sidder i kørestolen under kørslen.  Det kan f.eks. ikke udelukkes, at en fuldstændig takstmæssig ligestilling af taxier med og uden særlige indretninger kunne få den utilsigtede effekt, at taxierhvervet vil afholde sig fra at investere i køretøjer med særlig indretning (handicapindrettede vogne mv).
Jeg kan i øvrigt oplyse, at taxiloven administreres af Storkøbenhavns Taxinævn og af kommunerne udenfor Storkøbenhavn, der som led i denne opgave bl.a. fastsætter maksimaltakster for taxikørsel og eventuelle tillæg til maksimaltaksterne.
Maksimaltaksterne for taxikørsel skal medvirke til at sikre, at der – døgnet rundt - er en tilfredsstillende taxibetjening i de enkelte kommuner og i Storkøbenhavn.
Maksimaltaksterne skal også medvirke til at sikre publikum mod urimeligt høje priser, ligesom maksimaltaksterne skal bidrage til at sikre taxivognmænd et grundlag for at kunne drive en fornuftig virksomhed.
Maksimaltaksterne omfatter typisk takster for start, for ventetid, og for antal kørte km. Maksimaltakster kan varieres som dag-, nat-, weekend og helligdagssatser, ligesom taksterne også kan varieres i forhold til taxiernes størrelse.
Med venlig hilsen
Carina Christensen