|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            13. februar 2008 J nr.            409-53  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 18. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 169 (TRU alm. del – spørgsmålet er stillet af Preben Rudiengaard (V), ikkemedlem af udvalget (MFU)), som jeg besvarede foreløbigt med brev af 22. januar 2008, og som jeg nu kan besvare endeligt med information indhentet af Vejdirektoratet hos Schleswig-Holsteins Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr.
"Kan ministeren oplyse, hvilke planer de tyske myndigheder har for anlæggelse og planlægning af det overordnede vejnet i Schleswig-Holstein? SpørgsmÃ¥let skal ses i lyset af den fremtidige vejplanlægning i region Sydjyllandâ€.
Vejdirektoratet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
Schleswig-Holsteins planer for det overordnede vejnet syd for grænsen omfatter først og fremmest udbygning og forbedring af hovedlandevejen
A 23-B 5 mellem Hamburg og grænsen syd for Tønder, der forløber gennem hele den vestlige del af Schleswig-Holstein med direkte forbindelse til rute 11 i Danmark.  Â
A 23, Hamburg-Heide, er anlagt som 4-sporet motorvej undtagen ved passagen af Itzehoe. Her er de manglende 7,5 km motorvej imidlertid under anlæg og kan â€under gunstige finansieringforudsætninger†forventes færdiggjort ca. 2015.
B 5 mellem Heide og grænsen er en 2-sporet hovedlandevej, hvor visse strækninger er blevet forbedret og forsynet med niveaufri skæringer, og hvor yderligere tiltag er besluttet eller planlagt.
Således skal den nord for Tönning beliggende tilslutning af hovedlandevejen B 202 gøres niveaufri fra 2009, og strækningen mellem Tönning og Husum udbygges til tre spor med anlægsstart i 2011.
Endvidere ligger et projekt til omfartvej ved Hattstedt-Bredstedt klar til vedtagelse, således at ekspropriation vil kunne gå i gang i 2008 (det er anført, at projektet har til formål at styrke Vestkystens konkurrenceevne).
Uafhængigt af ovennævnte er der planlagt forbedringer af delstrækninger af B 5 med det hovedformål at fjerne langsomtkørende trafik, fx ved anlæg af parallelle veje til denne.
I øvrigt er der ingen planer om udbygning af B 5 til motorvej nord for Heide, idet såvel de nuværende som de forventede fremtidige trafikmængder ikke gør en sådan udbygning påkrævet.
./.
Udbygningsplanerne for A 23- B 5 fremgår af vedlagte
to kort udarbejdet af Schleswig-Holsteins Ministerium für
Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr.
På hovedlandevejen B 199, der forløber fra Kappeln langs Flensborg Fjord gennem Flensborg og videre mod vest til forbindelse med B 5 ved Niebüll, er planlagt en omfartsvej ved Handewitt sydvest for Flensborg. Der er gennemført VVM, og projekt er under udarbejdelse. Anlæg forventes udført 2011-14, men afhænger af statens finansieringsmuligheder.
Endelig vil landevejen L 192, der forløber langs den dansk-tyske grænse, blive renoveret og udvidet til 6,5 m kørebanebredde på strækningen mellem Süderlügum (syd for Tønder) og Ellund (vest for Flensborg). Arbejdet forventes udført 2009-11.
Jeg kan endvidere oplyse, at det af den politiske aftale af 29. juni 2007 mellem den danske og den tyske transportminister om en fast forbindelse over Femern Bælt fremgår, at vejforbindelsen mellem Puttgarden og Heiligenhafen (E47) udbygges til en firesporet motortrafikvej, inden kyst til kyst-forbindelsen åbner. Vejforbindelsen på Femern Sund-broen forbliver tosporet.
Â
Med venlig hilsen
Carina Christensen