Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             13. februar 2008

J. nr.  004-U18-308 

  

 

Trafikudvalget har i brev af 8. januar stillet mig følgende spørgsmål 136 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 136:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. december 2007 fra Ole Iskov, Roskilde vedr. beregninger over udgifterne til en eventuel genåbning af jernbanestrækningen Slagelse-Næstved, jf. TRU alm. del - bilag 65."

Svar:

 

I brev til Trafikudvalget af 31. oktober 2007 henviser Ole Iskov til Banedamarks notat af 13. oktober 2006 og fremfører, at Banedanmarks skøn over omkostningerne ved genåbning af jernbanestrækningen Slagelse-Næstved for passagertrafik på 175 mio. kr. er i underkanten.

I notatet 13. oktober 2006 gør Banedanmark selv opmærksom på, at overslagene over omkostningerne ved genåbning af de undersøgte gods- og restbaner (herunder strækningen Slagelse-Næstved) er ”beregnet som laveste enhedspriser” og at ”overslagene skal … betragtes som en indledende indikation af de minimale omkostninger”. Endvidere anfører Banedanmark, at der på de undersøgte baner ”vil forekomme lokale forhold, der betyder omkostningsforøgelser, såfremt man senere skulle vælge en detaljeret projektering”.

På den baggrund kan jeg kun være enig i, at den skønnede omkostning på 175 mio. kr. til genåbning af strækningen Slagelse-Næstved for passagertrafik er i underkanten.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen