Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato   16-01-08            

J nr.  004-U18-294   

  

 

Trafikudvalget har i brev af 18. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 111 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 111:

 

" Kan ministeren bekræfte oplysninger fra Dansk Fagpresse om, at 500-600 fag- og foreningsblade er lukket som følge af beskæringen af portostøtten i 2004, og er det en udvikling ministeren kan bifalde?"

 

Svar:

 

På baggrund af en udtalelse fra Færdselsstyrelsen kan jeg oplyse følgende:

Hverken Færdselsstyrelsen eller Post Danmark er bekendt med, hvor mange fag- og foreningsblade, der kan være ophørt som følge af bortfaldet i 2004 af bladtilskuddet til Post Danmarks befordring af uge- og månedsblade til særligt lave takster. Post Danmark registrerer ikke hvilke blade, der befordres med selskabet.

 

Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 110 administreres bladpuljen af Biblioteksstyrelsen under Kulturministeriet. Biblioteksstyrelsen har overfor Færdselsstyrelsen oplyst, at det er Biblioteksstyrelsens formodning, at nogle blade kan være overgået til digital distribution og derfor ikke er omfattet af distributionsordningen under bladpuljen.

 

Biblioteksstyrelsen er heller ikke bekendt med, hvor mange fag- og foreningsblade, der eventuelt kan være lukket som følge af bortfaldet af bladtilskuddet i 2004.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen