Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             6. november 2008

Dok.id        743050

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 1. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1106 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 1106:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt kørsel med modulvogntog til/fra vognmænds domicil er omfattet af de undersøgelser, der er sket med hensyn til

trafiksikkerheden på de veje, hvor modulvogntog må færdes.”

 

Svar:

 

Vejdirektoratet har i forbindelse med tilrettelæggelsen af forsøget gennemgået forsøgsstrækningen til og fra havne, transportcentre, kombiterminaler, virksomheder mv. netop med henblik på at sikre den fornødne hensyntagen til trafiksikkerheden på strækningerne.

 

Virksomheder, der er beliggende udenfor forsøgsstrækningen, er således ikke omfattet. Det kan dog være relevant at overveje, om virksomheder, der ligger i umiddelbar nærhed af det vedtagne forsøgsnet, kan tilkobles under nærmere bestemte betingelser, herunder gennemførelse af de nødvendige trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed