Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. oktober 2008

Dok.id       

J. nr.           004-u18-677

 

  

 

Trafikudvalget har i brev af 1. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1095 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 1095:

 

"Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over, hvilke trafikselskaber, der har fremsendt deres regnskabstal for sent eller for mangelfuldt, jf. omtalen heraf på samrådet i Trafikudvalget."

Svar:

 

Fristen for indberetning af regnskabstal for 2007 til Trafikstyrelsen var 30. juni 2008. Ingen selskaber overholdt denne frist. Trafikstyrelsen modtog de fleste indberetninger i løbet af august og september.

 

Trafikstyrelsen oplyser, at det har været meget svært at inddrive indberetningsskemaerne, og det har været nødvendigt at rykke hovedparten af trafikselskaberne flere gange. Derudover har der været fejl i mange af de fremsendte indberetninger. Flere trafikselskaber har tydeligvis ikke gennemført en kvalitetssikring af de indrapporterede data.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed