|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            23. oktober 2008 Dok.id       J. nr.          004-u18-676
 Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 1. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1091 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere notat af 12. september 2008 fra Kommunernes Landsforening vedr. kommunernes udgifter til busdrift 2007, jf. TRU alm. del - bilag 554."
I notatet fra Kommunernes Landsforening (KL) forklares, at kommunernes nettodriftsudgifter til busdrift i 2007 var 116 mio. kr. højere end budgetteret og ikke 50 mio. kr. lavere end budgetteret som oprindelig oplyst. Afvigelsen skyldes fejlkonteringer i en række kommuner. Størstedelen af afvigelsen kan henføres til Århus Kommune og Haderslev Kommune.
Â
Jeg finder kun merforbruget på 116 mio. kr. begrænset interessant, idet en gennemgang af de enkelte kommuners budgetter viser, at nogle kommuner har budgetteret urealistisk lavt, hvilket kunne tyde på fejl.
Således er afvigelsen mellem budget og regnskab i de korrigerede tal fra KL eksempelvis stadig over 50 pct. i otte kommuner. De otte kommuner – Glostrup, Fredensborg, Halsnæs, Odsherred, Lolland, Varde, Vejle og Samsø – står tilsammen for knap 97 mio. kr. af forskellen mellem budget og regnskab 2007.
Størstedelen af merforbruget skyldes således snarere fejlbehæftet budgettering frem for højere udgifter til busdrift end forventet.
Det er i øvrigt ikke korrekt, at Transportministeriet har trukket tal i Danmarks Statistiks Statistikbank. Transportministeriets oplysninger om den kommunale økonomi stammer fra Finansministeriet, Velfærdsministeriet og KL.
Lars Barfoed