|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            21. oktober 2008 Dok.id       736581 J. nr.          004-u18-657
 Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 17. september 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1058 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvor mange udenlandske lokomotivførere er der opnået kontrakt med med henblik på at indsætte disse i dansk togtrafik?"
Ifølge Trafikstyrelsen er der i øjeblikket 9 tyske lokomotivførere, som har tilladelse til at køre i Danmark. Der er kontakt til yderligere 13 (tyske) lokomotivførere.
Det skal bemærkes, at kun 1 lokomotivfører gør brug af sin tilladelse, hvilket skyldes, at Dansk Jernbaneforbund i juni 2008 rettede henvendelse til Railions administrerende direktør om de tyske lokomotivførere. Der fremgår herom følgende på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside:
â€Dansk Jernbaneforbund har konstateret, at Railion Skandinavia A/S anvender tyske lokomotivførere, stationeret i Padborg til kørsel i Danmark. Forbundet har derfor rettet henvendelse til Railions Administrerende Direktør, og fÃ¥et oplyst, at det drejer sig om 6 ugentlige tjenester, der udføres af tyske lokomotivførere. PÃ¥ baggrund af Forbundets henvendelse har Railions ledelse besluttet at bemande disse tjenester med danske lokomotivførere fremover.â€
DSB har supplerende oplyst, at de har haft kontakt med et antal svenske lokomotivførere, som er blevet spurgt, om de eventuelt var interesseret i ansættelse på S-banen. På det givne tidspunkt ville alle adspurgte imidlertid hellere ansættes i Sverige. Derudover har DSB ikke haft kontakt til udenlandske lokomotivførere.
Lars Barfoed