J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 08-136120
Dato : 10. oktober 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Trafikudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1049 af 16. september 2008. (TRU alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S)

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Maien Kruuse

 

 

 

 


Spørgsmål 1049:

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange sager der er rejst af skattemyndighederne mod danske og udenlandske vognmænd på baggrund af brugen af udenlandske ansatte og biler, herunder hvilke foranstaltninger der vil blive gjort af politiet, færdselsstyrelsen, samt SKAT i forbindelse med de pågældende sager samt redegøre for, hvordan det vil blive undersøgt hvorvidt de benyttede lastbiler er omregistreret til danske plader senest 1. oktober 2008.”

 

Svar:

SKAT har oplyst, at SKAT ikke foretager særskilt registrering af sager om danske og udenlandske vognmænds brug af udenlandske ansatte.

 

SKAT foretager heller ikke særskilt registrering af sager om danske og udenlandske vognmænds brug af udenlandsk indregistrerede lastbiler.

 

Jeg har derfor ikke mulighed for at oplyse noget om antal sager på dette område.

 

Til gengæld kan jeg oplyse, at udenlandske ansatte (f.eks. personer ansat hos en tysk arbejdsgiver og med fast bopæl i Tyskland) efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale først bliver skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig her i landet i en periode på mere end 183 dage i et kalenderår. SKAT har oplyst, at overholdelse af 183 dages-reglen primært undersøges i forbindelse med SKATs virksomhedsrettede indsats, såvel i form af vejledning som ved decideret kontrol.

 

Endelig kan jeg oplyse, at SKAT i indeværende år gennemfører et landsdækkende indsatsprojekt i samarbejde med Færdselsstyrelsen og politiet med temaet ”Sort økonomi - vognmænd (gods), et tema ”under hovedtemaet ”Sort arbejde”. Indsatsen i dette projekt har bl.a. til formål at afsløre uregistrerede ”ansatte” chauffører, bl.a. med gennemgang af konti, der kan indeholde udgifter til fremmed arbejde.