|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            Den 25. september 2008 Dok.id       732099 J. nr.          004-018-615  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 4. september 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1017 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Er der mulighed for, når kapacitetsgrænsen nærmer sig, at udvide kapaciteten på Storebæltsbroen til f.eks. 3 spor i hver retning?"
Sund og Bælt Holding A/S har oplyst, at det vil være muligt at øge kapaciteten på Storebæltsbroen med 33 pct. ved at inddrage nødsporet samt ved at lave smallere kørespor. De smallere kørespor vil dog kræve en nedsat hastighed på f.eks. 90 km/t, samt at der etableres bl.a. et elektronisk trafikovervågningssystem, der angiver vognbanestatus i form af grønne pile eller røde kryds samt hastighed.
En løsning med 2 gange 3 smalle spor vil være mere følsom over for trafikale hændelser på broen. I tilfælde af uheld vil nødsporet således blive genetableret, og kapaciteten vil straks falde i sådanne situationer.
Der arbejdes allerede i dag i Holland med løsninger med hel eller delvis inddragelse af nødspor for at øge kapaciteten på motorveje i myldretiden. I årene frem til en eventuel beslutning herom skal tages på Storebæltsforbindelsen, vil der således kunne indhentes værdifulde erfaringer herfra.
Lars Barfoed