Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             25. september 2008

Dok.id        732043

J. nr.           004-u18-615

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. september 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1006 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 1006:

 

"Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange Øresundsbroen og Storebæltsbroen bliver lukket om året på grund af dårligt vejr."

Svar:

 

Sund og Bælt Holding A/S har oplyst, at Øresundsbroen i perioden fra 2000 til 2008 har været lukket for trafik mellem 0 og 4 gange årligt.

 

I perioden har der i alt været tale om 17 lukninger af en varighed på mellem ca. en halv time og ca. 10 timer og med en gennemsnitlig varighed på ca. 3 timer. Hovedårsagen til lukningerne har været vind. Derudover har is/sne været en væsentlig årsag til lukningerne.

 

Storebæltsbroen har i perioden fra 1999 til 2008 været lukket for trafik mellem 1 og 6 gange årligt.

 

I perioden har der i alt været tale om 20 lukninger på mellem ca. 1 time og ca. 22 timer og med en gennemsnitlig varighed på knap 6 timer. Hovedårsagen til lukningerne har været vind. Derudover har is/sne været en væsentlig årsag til lukningerne.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed