Besvarelse af spørgsmål nr. 90 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 18. december 2007

 

Spørgsmål 90:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse af 27. august 2007 fra De Samvirkende Invalideorganisationer vedrørende patientgrupper med særligt behov for tandpleje som følge af sygdom."

 

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Af denne fremgår blandt andet, at udredningen om omfordeling af tilskuddet i voksentandplejen belyser, om der er andre patientgrupper end patienter med aggressiv paradentose med særligt behov for tandpleje som følge af sygdom. Sygdom skal i denne sammenhæng forstås som oral sygdom. Andre sygdomme end orale sygdomme er derfor ikke behandlet særskilt i udredningen.

 

Det fremgår imidlertid af udredningen, at der findes patienter med nedsat spytsekretion som følge af medikamentel behandling for almensygdomme. Det gælder for en række af de grupper, som omtales i De Samvirkende Invalideorganisationers henvendelse. Herunder kan personer med epilepsi, psykiske lidelser, Parkinsons sygdom, morbus crohn, colitis ulcerosa, fibromyalgi og nyreproblemer opleve mundtørhed - typisk som følge af medikamentel behandling.

 

Det beskrives endvidere i rapporten, at graden af nedsat spytsekretion dog er meget varierende og afhænger af præparat, dosis, varighed af indgift og antal medikamenter i kombination, hvorfor denne gruppe ikke entydigt kan defineres. Mennesker med nedsat spytsekretion og høj cariesaktivitet, som følge af medikamentel behandling for kroniske almensygdomme, kan undergå individuelt tilpasset forebyggelse og behandling med tilskud i voksentandplejen.

 

Personer med Parkinsons sygdom, epilepsi eller psykiske lidelser kan ved nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgå i de særlige tandplejetilbud i specialtandplejen eller omsorgstandplejen, når de ikke kan eller kun vanskeligt kan anvende de almindelige tandplejetilbud.

 

Personer med Ehlers-Danlos syndrom i kombination med vidtgående odontologiske problemer kan henvises til de odontologiske landsdels- og videnscentre.

 

Personer med diabetes har en hyppigere forekomst af parodontal sygdom, men dette synes at afhænge af, om sygdommen er velkontrolleret, således at personer med en velkontrolleret diabetes ikke har højere risiko for parodontal sygdom end personer uden diabetes. Det er i øvrigt personer med parodontal sygdom, som foreslås tilgodeset i udredningen om omfordeling af tilskuddet i voksentandplejen.

 

En nyere klinisk kontrolleret undersøgelse har ikke kunnet underbygge, at whiplash-læsioner (hyperflexion-extension af halsen efter biluheld - i daglig tale piskesmældslæsioner) er en risikofaktor for udvikling af kæbeledslidelser.