Besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 13. december 2007

 

Spørgsmål 69:

”Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse af 4. juni 2007 fra Niels E. Skakkebæk, Rigshospitalet vedrørende National Reproduktionsråd, jf. alm. del bilag – 595.”

 

 

Svar:

Niels E. Skakkebæk foreslår i sin henvendelse af 4. juni 2007, at regeringen nedsætter et nationalt råd for reproduktion. Begrundelsen er bl.a., at både danske og udenlandske forskningsrapporter tyder på, at ufrugtbarhed udgør et betydeligt samfundsproblem, ligesom dårlig sædkvalitet er et stort problem, især blandt unge. Ifølge Niels E. Skakkebæk må det antages, at disse sundhedsproblemer er miljøbetingede. Som mulige faktorer nævner Niels E. Skakkebæk toksiske stoffer i forbrugerprodukter, herunder kost, kosmetik, legetøj og andre artikler i hjem, skole, i transportmidler og på arbejdspladsen. Han peger endvidere på, at miljøproblemer i videste forstand også inkluderer livsstilsygdomme forårsaget af tobak, alkohol og usunde kostvaner, som bl.a. resulterer i overvægt. Det vil sige, at det bør undersøges, om både kemikalier og usund levevis har betydning for danskernes svækkede evne til at få børn.

 

Niels E. Skakkebæk foreslår, at det nationale råd for reproduktion skal referere til Folketinget og løbende foretage analyser og vurderinger af alle reproduktionsrelaterede aspekter inden for områderne: andrologi (kirurgisk eller medicinsk behandling af en række tilstande hos mænd), gynækologi, børneendokrinologi (læren om hormonproducerende organers udvikling, funktion og sygdomme), miljømedicin, kemi, demografi, forbrugeradfærd og økonomi. Rådet foreslås sammensat af eksperter inden for de nævnte områder med en jurist som formand og en læge som næstformand.  

 

Jeg er enig med Niels E. Skakkebæk i, at ufrugtbarhed og dårlig sædkvalitet er alvorlige samfundsmæssige problemer, der skal gøres en indsats for at forebygge, og at der er behov for at se på udviklingen i fertilitetsforholdene ud fra en samfundsmæssig sammenhæng, hvor både udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og forhold som vores livsstil bør indgå. Det er et område, som løbende bør overvåges og sættes fokus på.

 

På baggrund af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen kan jeg oplyse følgende:

 

Udviklingen i sædkvaliteten er herhjemme for længst sat under observation. Allerede midt i 1990’erne etableredes i Danmark et monitoreringsprogram, som fortsat er løbende, og som er bekostet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.  I dette program afleverer Ã¥rligt 2-300 unge danske mænd en sædprøve til undersøgelse, besvarer et omfattende spørgeskema, vejes og mÃ¥les, ultralydscannes og fÃ¥r taget blodprøver bl.a. til mÃ¥ling af kønshormoner (herunder testosteron). Efter mere end ti Ã¥rs observation er der ikke med sikkerhed pÃ¥vist en ændring af sædkvaliteten eller kønshormonerne hos de undersøgte unge danske mænd (hvilket ikke udelukker, at historiske ændringer kan have fundet sted i Ã¥rtierne, inden programmet blev iværksat, eller at evt. ændringer først vil kunne pÃ¥vises ved fortsat observation i en længere Ã¥rrække).

 

For så vidt angår hormonforstyrrende stoffer kan jeg oplyse, at miljøministeren for nylig har givet Folketinget en status for arbejdet med den nationale strategi for hormonforstyrrende stoffer. Inden for rammerne af denne strategi, regeringens strategi ”Miljøfaktorer og sundhed hænger sammen” fra 2003 og aftalen om en styrket kemikalieindsats fra 2005 er der særlige initiativer over for hormonforstyrrende stoffer, som især fokuserer på at få mere viden om konsekvenserne for sundhed og miljø og også på reguleringsmæssige initiativer.

 

Endvidere har Miljøministeriet netop taget initiativ til oprettelse af et myndighedsnetværk om hormonforstyrrende stoffer, der skal sikre, at den nyeste viden om hormonforstyrrende stoffer løbende bliver spredt til alle relevante myndigheder, og danne baggrund for eventuelle nødvendige forholdsregler. Netværket består af repræsentanter for Velfærdsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Miljøministeriet. Netværket forventes at mødes halvårligt med henblik på informationsudveksling og eventuelt drøftelse af aktuelle problemstillinger.

 

Med de initiativer, der allerede er sat i gang med henblik på at få mere viden på området, finder jeg ikke, at der er behov for at oprette et Nationalt Reproduktionsråd. Derimod er der brug for fortsat forskning på området.