"Har ministeren overvejet at lade den neurologiske specialuddannelse blive udvidet med endnu en del, som kan favne de komplekse problemstillinger voksne spastikere har – hvor de tilsyneladende reelt er henvist til praktiserende læge.
Har ministeren overvejet hvilke besparelser det på sigt vil kunne give, hvis voksne spastikere fik en relevant behandling mod nedslidning, smerter, kognitive problemer m.m. som ofte rammer voksne spastikere"
Voksne patienter med spastisk lammelse har hyppigt kontakt med flere speciallæger som f.eks. ortopædkirurger, neurologer, almenmedicinere, ligesom de tillige ofte har tæt kontakt til den kommunale socialforvaltning og fysioterapeut. Den enkelte patients primære speciallægetilknytning afhænger som oftest af, hvem patienten har hyppigst kontakt med. Herudover er det selvfølgelig væsentligt, at samarbejdet mellem de involverede afdelinger og specialer koordineres og samordnes bedst muligt.
Som det fremgår af min besvarelse af 4. juni 2008 af spørgsmål 422 – alm. del fra Folketingets Sundhedsudvalg, er Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling – også kaldet transition – kan være meget vanskelig for mange børn og unge med kroniske lidelser, herunder spastisk lammelse. Styrelsen har derfor taget problematikken op ved gennemgangen af de enkelte lægelige specialer i forbindelse med specialeplanlægningen.
En drøftelse af speciallægetilknytningen for voksne med spastisk lammelse – herunder en speciallægefunktion, der særligt favner voksne med spastisk lammelse – må nødvendigvis tage afsæt i de faglige anbefalinger vedrørende transition, som Sundhedsstyrelsen i forbindelse med specialegennemgangen vil fremsætte. Specialegennemgangen forventes afsluttet ved udgangen af 2008.
Jeg kan hertil oplyse, at de videnskabelige selskaber løbende vurderer behovet for indholdsmæssige ændringer og justeringer i målbeskrivelsen for den lægelige videreuddannelse inden for deres speciale, herunder også Dansk Neurologisk Selskab.
Det er i øvrigt ikke min opfattelse, at voksne med spastisk lammelse ikke modtager relevant behandling for deres lidelser, selvom der ikke er faste regler for, hvilket lægeligt speciale, der primært er ansvarlig for at behandle og vejlede denne patientgruppe. Jeg kan desuden bemærke, at jeg ikke er bekendt med undersøgelser af de økonomiske konsekvenser af behandlingen af voksne patienter med spastisk lammelse.