Dato:            21. oktober 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12100-424

Sagsbeh.:     enr

Fil-navn:     

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Sundhedsudvalget efter ønske fra Karl H. Bornhøft har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 1. oktober 2008.

 

Spørgsmål 606:

"Hvordan harmonerer ministerens udtalelser om, at det for ham ikke er afgørende, om privathospitalerne kommer til at udgøre 10, 20 eller 50 procent af det danske sundhedsvæsen, med ministerens hidtidige udmeldinger om, at det offentlige sygehusvæsen både nu og i fremtiden vil være hovedleverandør af sundhedsydelser?"

 

Svar:

Det offentlige sundhedsvæsen skal også i fremtiden udgøre grundstammen i det danske sygehusvæsen. Mine bemærkninger om privathospitalerne er samtidig et udtryk for, at de også kan deltage i leveringen af de ydelser til patienterne, som skal tilbydes i henhold til lovgivningen.

 

I dag leverer private alment praktiserende læger 100 pct. af de ydelser, som det offentlige tilbyder patienterne. Det er der ingen problemer i. Parallelt kan jeg heller ikke se problemet i, at det offentlige anvender private sygehuse som led i løsningen af sundhedsvæsenets opgaver.

 

Og i det lys mener jeg ikke, at en bestemt procentdel er særlig interessant. Det har jeg en mere pragmatisk tilgang til.