"Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste i januar 2006 i Folketingssalen, at Sundhedsstyrelsens arbejde med at udvikle en standardmodel og konkrete modeller for prioriterede kroniske sygdomme skulle tilrettelægges, så det kunne afsluttes med udgangen af 2006. Finder ministeren det tilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsens kronikerprojekt endnu ikke er afsluttet?"
Daværende indenrigs- og sundhedsminister oplyste den 24. januar 2006 under 1. behandlingen af Socialdemokraternes beslutningsforslag om en national gigthandlingsplan, at der skal følges aktivt op pÃ¥ Sundhedsstyrelsens publikation Kronisk sygdom – Patient, Sundhedsvæsen og Samfund (december 2005). Ministeren tilkendegav, at ministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen var i gang med at fastlægge rammerne for det videre udviklingssamarbejde. Ministeren oplyste derudover, at tidsplaner ikke var fastlagt, men at det var sigtepunktet, at udviklingsarbejdet i Sundhedsstyrelsens regi blev gennemført i løbet af 2006. Â
For så vidt angår status for indsatsområdet skal jeg henvise til min besvarelse på spørgsmål nr. 5 (Alm.- del), der ligeledes er stillet af Folketingets Sundhedsudvalg den 30. november 2007. Jeg mener, at status for indsatsområdet er tilfredsstillende.