Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 21. oktober 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-1133-243 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Ministeren bedes oplyse, hvad den gennemsnitlige eller typiske årlige udgift til tandlæge er for forskellige befolkningsgrupper, hvis en sådan undersøgelse foreligger."
Jeg kan oplyse, at Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse indeholder data om husstandes forbrug på tandlæge samt en række data om husstandene, herunder husstandsindkomst og antal voksne i husstanden. Data indsamles over tre år.
I perioden 2004 til 2006 var det gennemsnitlige årlige forbrug til tandlæge per voksen for husstande med en husstandsindkomst på under 150.000 kr. på 559 kr. For husstande med en husstandsindkomst på 150.000-299.999 kr. var forbruget på 1.320 kr. per voksen. For husstande med en husstandsindkomst på 300.000-499.999 kr. var forbruget på 1.348 kr. per voksen. For husstande med en husstandsindkomst på 500.000-799.999 kr. var forbruget på 1.340 kr. per voksen. Endelig var forbruget på 1.578 kr. per voksen for husstande med en husstandsindkomst på 800.000 kr. eller mere.