Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at en undersøgelse af kræftbehandlingen på Rigshospitalet som omtalt i DR 1 den 24. september 2008 bliver foretaget uvildigt? Ministeren bedes herunder oplyse om en sikring af uvildigheden vil indebære inddragelse af udenlandske eksperter.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af SUU 578 har jeg flere gange oplyst Folketingets Sundhedsudvalg om, at alimtabaseret behandling ikke er dokumenteret mere effektivt end vinorelbinebaseret behandling, hvilket underbygges af internationale eksperter, institutioner mv.
Af besvarelsen af SUU 578 fremgår endvidere, at anvendelsen af ikke godkendt lægemidler sker i et betydeligt omfang, og at Lægemiddelstyrelsen ikke opfatter dette som problematisk i sig selv.
Endelig fremgår det, at Rigshospitalet har igangsat initiativer med henblik på at sikre, at lungehindekræftpatienter i fremtiden informeres i tilstrækkeligt omfang.
Med udgangspunkt heri finder jeg ikke anledning til at tage yderligere initiativer til en undersøgelse.
Â