Besvarelse af spørgsmål nr. 582 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet ministeren for sundhed og forebyggelse den 25. september 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Peter Vernersen (S)

 

Spørgsmål 582:

Hvad er ministerens kommentar til, at den læge der har anvendt et ikke godkendt stof til behandling af lungehindekræft, har været betalt af den lægemiddelvirksomhed der producerer det ikke godkendte behandlingsmiddel, vinorelbine, og hvilke konsekvenser vil denne betaling få for lægen?

 

Svar:

Rigshospitalet har oplyst, at en stor del af hospitalets forskning er baseret på donationer fra private virksomheder samt at en stor del af forskningen ikke ville blive gennemført uden disse donationer. Rigshospitalet oplyser videre, at selvom de virksomheder der donerer penge typisk er beskæftiget inden for medicinalindustrien, bliver al forskning udført uden indblanding.

 

Ifølge Rigshospitalet kører der p.t. 78 forskellige forsøg og undersøgelser på hospitalet, hvoraf en stor del er støttet af virksomheder. To af disse vedrører lungehindekræft:

 

• Det ene er et forsøg omkring kemomidlerne carboplatin og vinorelbine og dets effekt. Til dette forsøg har overlæge Jens Benn Sørensen modtaget 90.000 kr. fra Pierre Fabre – en af de virksomheder der producerer vinorelbine – til dækning af udgifter i forbindelse med gennemførelse af projektet.

 

• Det andet forsøg drejer sig om brugen af alimta ved væske i lungehulen ved lungehindekræft. Dette forsøg er sponsoreret af Eli Lilly, som producerer alimta.

 

Rigshospitalet oplyser, at der ingen økonomisk gevinst er for de involverede læger samt at midlerne administreres af Rigshospitalets regnskabsafdeling, der sikrer behørig bilagskontrol.

 

På baggrund heraf finder jeg ikke grundlag for at kritisere, at man til det pågældende projekt har modtaget et bidrag fra producenten af vinorelbine.