Besvarelse af spørgsmål nr. 580 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet ministeren for sundhed og forebyggelse den 25. september 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Peter Vernersen (S)

 

Spørgsmål 580:

Hvilke skridt agter ministeren at tage overfor de læger, der ikke har anvendt det godkendte stof alimta til behandling af lungehindekræft patienter, men derimod har behandlet med et stof der ikke er godkendt?

 

Svar:

Som det fremgår af svaret på SUU 578, har jeg ikke grundlag for at antage, at behandling med det pågældende stof ikke har været optimalt for patienten.

 

Tilsyn med sundhedspersoners faglige virke hører under Sundhedsstyrelsen. Jeg har derfor indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf fremgår følgende:

 

”Ifølge Sundhedsloven § 215, fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet.

Det materiale der foreligger i sagen på nuværende tidspunkt, giver ikke styrelsen anledning til at antage, at der er tale om en generelt patientsikkerhedsmæssig brist i forbindelse med Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft.

 

Jævnfør lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsansvar inden for sundhedsvæsenet er det Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der efter en konkret vurdering af hvert enkelt patientforløb kan tage stilling til om de involverede sundhedspersoner har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke ved deres behandling af lungehindekræftpatienterne.

 

Sundhedsstyrelsen har jf. samme lov, mulighed for at indbringe sager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, såfremt styrelsen finder der er anledning til kritik i sagen. På baggrund af Rigshospitalets redegørelse har styrelsen ikke umiddelbart grund til at antage at der er sket en overtrædelse af § 17 eller § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.