Besvarelse af spørgsmål nr. 575 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 24. september 2008.

 

Spørgsmål 575:

"Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 rapporten ”Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling”. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe for Sundhedsstyrelsen, der blev nedsat af styrelsen i 2001, og omhandler behandling af spiseforstyrrelsessygdomme og anbefalinger for organisationen heraf.

 

Med henblik på at følge udviklingen inden for området, bedes ministeren redegøre for udviklingen inden for området frem til 2007/2008. Herunder udviklingen i antallet af patienter med spiseforstyrrelser, udviklingen i antallet af psykiatriske sengepladser forbeholdt patienter med spiseforstyrrelser. Ligeledes bedes ministeren redegøre for, hvilke af landets regioner og kommuner der samarbejde med private hospitaler og behandlingsinstitutioner om behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser, og herunder i hvilket omfang der indgår egenfinansiering for patienten/pårørende (redegørelsen skal være uden for aftalen om fripladsordning for patienter med spiseforstyrrelser som led i den seneste satspuljeaftale [aftalen for 2008-2011 red.]"

 

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvist præcisere, at Sundhedsstyrelsen udgav rapporten ”Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” i 2005. Udover denne rapport følger regeringen udviklingen inden for børne- og ungdomspsykiatrien, herunder spiseforstyrrelsesområdet tæt. Sundhedsstyrelsen udgiver således hvert år et statusnotat om udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed.

 

Af seneste statusnotat, som blev offentliggjort den 22. oktober 2008, fremgår det, at der i 2007 i alle regioner var specifikke pladser forbeholdt til patienter med spiseforstyrrelser. Det fremgår endvidere, at det samlede antal døgn- og dagpladser er ca. 228 i 2007 i forhold til knap 80 pladser året før. Ultimo 2007 er der således 60 reserverede pladser i børne- og ungdomspsykiatrien til patienter med spiseforstyrrelser og 168 reserverede pladser i voksenpsykiatrien til samme patientgruppe.

 

Antallet af pladser til personer med spiseforstyrrelser faldt i de fleste regioner fra 2005 til 2006. I 2007 steg antallet af døgnpladser til spiseforstyrrede med total 8 pladser. Ligeledes ser dagspladsantallet ud til at være steget i 2007 i forhold til 2006. Tallene for dagbehandling er – bedømt ud fra regionernes supplerende kommentarer i spørgeskemaerne – formentlig udtryk for en reel stigning i den ambulante kapacitet for behandling af spiseforstyrrede, på linje med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005.

 

Statusnotatet understreger endvidere, at antallet af senge ikke afspejler den totale kapacitet, der anvendes til personer med spiseforstyrrelser. Flere afdelinger/centre anvender pladser i den almene børne- og ungdomspsykiatri eller almene voksenpsykiatri til patienter med spiseforstyrrelser efter behov.

 

I Sundhedsstyrelsens rapport vedrørende spiseforstyrrelser fra 2005 anbefales, at man på sigt arbejder hen mod, at der på ’hovedfunktionsniveau’ etableres tværfaglige spiseforstyrrelsesteams. Ultimo 2007 havde alle regioner etableret tværfaglige spiseforstyrrelsesteam. I forhold til 2006 er der sket en stor stigning fra 26 til 183 stillinger med opgaver specifikt vedrørende spiseforstyrrelser. Det hænger hovedsagligt sammen med stigningen i dagbehandling af spiseforstyrrede.

 

Personer med spiseforstyrrelser udgør ultimo 2007 6 % af samtlige ventende til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger/centre. Statusnotatet konkluderer afslutningsvist, at ventetiderne for spiseforstyrrede til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger/centre generelt er kortere end for den samlede børne- og ungdomspsykiatriske patientgruppe som helhed, hvilket kan ses som udtryk for, at disse patienter prioriteres.

 

Jeg er opmærksom på, at overlæge Kristian Rokkedal har meddelt Folketingets Sundhedsudvalg, at kapitlet om spiseforstyrrelser i Sundhedsstyrelsens statusnotat for 2008 ifølge Kristian Rokkedal er behæftet med en række fejl og uklarheder. Jeg er orienteret om, at Sundhedsstyrelsen ser på sagen. Jeg vil orientere udvalget om udfaldet heraf når Sundhedsstyrelsens gennemgang er tilendebragt.

 

Jeg bliver endvidere bedt om at redegøre for, i hvilke af landets regioner og kommuner samarbejde med private hospitaler og behandlingsinstitutioner om behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser, og herunder i hvilket omfang der indgår egenfinansiering for patienten eller den pårørende. Ministeriet råder ikke over disse oplysninger, hvorfor ministeriet har anmodet kommunerne og Danske Regioner om udtalelse. Af Danske Regioners svar til ministeriet fremgår følgende:

 

Region Hovedstaden:

Region Hovedstaden har ikke indgået formaliserede samarbejdsaftaler med privathospitaler som tilbyder behandling af spiseforstyrrelser. I et tilfælde har Region Hovedstaden indgået en specifik aftale om et behandlingsforløb for en patient på et privathospital.

 

Til udslusning af patienter i langvarigt behandlingsforløb på anoreksiklinikken, har Psykiatrisk Center Rigshospitalet indgået aftale med Askovhus, som er en selvejende institution.

 

Region Sjælland

Region Sjælland har ikke noget formaliseret samarbejde med privat hospitaler eller behandlingsinstitutioner om patienter med spiseforstyrrelser, men har i ét enkelt tilfælde henvist en patient til Kildehøj Privathospital.

 

Region Syddanmark

Center for Spiseforstyrrelse har ingen officielle samarbejdsaftaler med private institutioner eller hospitaler, men har samarbejde med de opholdssteder/institutioner, offentlige og private, hvor centerpatienterne placeres i forbindelse med deres evt. anbringelse uden for hjemmet og fortsat behov for efterbehandling.

 

Region Midtjylland

Region Midtjylland har i 2008 henvist en patient til behandling på Kildehøj Privathospital.

 

Region Nordjylland

På baggrund af særlige omstændigheder har Region Nordjylland i to tilfælde finansieret patienter med spiseforstyrrelse til Kildehøj Privathospital.

 

Opsummering

Det fremgår af regionernes svar, at regionerne kun i begrænset omfang benytter private sygehuse og behandlingsinstitutioner i behandlingen af personer med spiseforstyrrelser. Danske Regioner har endvidere oplyst, at de i henhold til bekendtgørelsen om udvidet undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien har indgået aftaler om undersøgelsesforløb med Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark. Tre hospitaler/klinikker har tiltrådt aftalen, som også omfatter ret til undersøgelse for børn og unge under 19 år med en spiseforstyrrelse. Danske Regioner er i gang med at udarbejde aftale om behandlingsretten, som træder i kraft 1. januar 2009.   

 

Vedrørende spørgsmålet om kommunernes samarbejde skal jeg oplyse, at mit ministerium har modtaget oplysninger fra 55 af de i alt 98 kommuner. 47 kommuner har svaret nej til, at de samarbejder med private sygehuse/behandlingsinstitutioner om behandlingen af spiseforstyrrelser. Otte kommuner har svaret ja, hvoraf der indgår egenbetaling i fire af kommunerne. Endvidere svarede tre af disse otte kommuner, at der kun har været tale om én eller ganske få patienter i behandling i privat regi.

 

Kommunernes oplysninger, jf. bilag 1, tegner et samlet billede af, at kommunerne generelt ikke har indgået formaliserede samarbejder med private sygehuse eller behandlingsinstitutioner om behandlingen af spiseforstyrrede. Nogle kommuner har samarbejdet med private behandlingsinstitutioner om få patientforløb, mens få kommuner har et specifikt samarbejde med ét bestemt behandlingssted om efterbehandling.