Besvarelse af spørgsmål nr. 546 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 5. september 2008.

 

Spørgsmål 546:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det kun er professionsbachelorer i ernæring og sundhed med klinisk diætetik som speciallinje, der kan får en autorisation?"

 

 

Svar:

Autorisationslovens § 61 angiver autorisationsordningen for kliniske diætister. Ordningen indebærer en beskyttelse af titlen ”klinisk diætist”, idet denne titel - og herunder også den lignende titel ”diætist”, jf. § 78, er forbeholdt personer med autorisation som klinisk diætist. Autorisation som klinisk diætist kan meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk diætist eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed. På denne baggrund meddeler Sundhedsstyrelsen autorisation til professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik.

 

Som det er udvalget bekendt fra min besvarelse af 18. juni 2008 af udvalgets spørgsmål 317 stillet den 10. april 2008, indebærer autorisationsordningen for kliniske diætister, at f.eks. professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring og andre forebyggende specialer inden for uddannelsen i ernæring og sundhed, ikke meddeles autorisation som klinisk diætist og ikke må benytte denne titel i deres kostvejledning.

 

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende om forskellen mellem de kliniske diætisters uddannelse og de øvrige specialelinjer:

 

”Autorisationsordningen for kliniske diætister indførtes i 1996. Før 2002 var uddannelsen til klinisk diætist en overbygningsuddannelse på uddannelsen til økonoma (nu cateringledelse) eller husholdningslærer (nu human ernæring). I 2002 blev uddannelserne indenfor ernæring (de tidligere uddannelser f.eks. til klinisk diætist, husholdningslærer, økonoma) omlagt, således at alle nu bliver professionsbachelorer i ernæring og sundhed med hhv. speciale i klinisk diætetik, human ernæring og cateringledelse m.fl. Uddannelsen varer 3½ år og består af en fællesdel på 1½ år og en specialedel på 2 år.

 

Formålet med specialet i klinisk diætetik er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage diætetiske opgaver indenfor behandling, forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod det enkelte menneske og grupper af mennesker, jf. bek. nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Uddannelsen til klinisk diætist er således direkte målrettet en virksomhed indenfor sundhedsvæsenet, dvs. behandling af syge mennesker via direkte patientkontakt. Dette er således det sundhedsfaglige grundlag for autorisation af kliniske diætister.

 

Formålet med specialet human ernæring er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til ernæringsområdet. Formålet med specialet i human ernæring er alene at arbejde med sundhedsfremmende og forebyggende opgaver indenfor ernæringsområdet, dvs. ikke at arbejde med syge mennesker.

 

Da professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring ikke er uddannet til en virksomhed, der omfatter behandling af patienter, mener Sundhedsstyrelsen ikke, at der er et sundhedsfagligt grundlag for at autorisere denne gruppe.”

 

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse henvist til, at styrelsen ved vurdering af behovet for indførelse af en autorisationsordning for en gruppe af sundhedspersoner bl.a. lægger vægt på, om den pågældende virksomhed omfatter behandling af syge mennesker og dermed indebærer patientkontakt.

 

Med autorisationslovens § 1, stk. 1, in mente, hvoraf det fremgår, at formålet med autorisationsordninger er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, henholder jeg mig til Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der således ikke er sundhedsfagligt belæg for at autorisere andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed end de, der har specialiseret sig i klinisk diætetik.