Dato:            18.september 2008

Kontor:        Sundhedsøkonomisk kt.

J.nr.:              2008-1000-23

Sagsbeh.:     mha

Fil-navn:      Dokument 4

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 2. september 2008.

 

Spørgsmål 532:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. september 2008 fra Ã…rhus Universitetshospital, herunder konsekvenserne af besparelserne i Region Midt, jf. alm. del - bilag 529."

 

 

Svar:

 

Regionerne har med de seneste års økonomiaftaler mv. fået mulighed for en betydelig realvækst på sygehusområdet og dermed også for at prioritere kræft og hjertebehandlingen.

 

Med økonomiaftalen for 2008 fik regionerne 1.650 mio. kr. ekstra til sygehusene i 2008. Økonomiaftalen for 2009 giver sygehusene mulighed for en realvækst på 1,3 mia. kr. i 2009 og vil således styrke sygehusvæsenet yderligere.

 

Det er samtidig i økonomiaftalerne for 2008 og 2009 forudsat, at regionerne har en pligt til at prioritere hurtig behandling af akut og livstruende sygdom. Det betyder, at regionerne især skal prioritere at anvende deres ressourcer på behandling af alvorligt syge patienter, som f.eks. kræftpatienter.

 

Det er regionerne, der som den udførende myndighed på sygehusområdet, træffer beslutning om budgettet for de enkelte sygehuse i regionen og dermed sikrer, at økonomiaftalerne i deres helhed overføres på det enkelte sygehus herunder også mht. opfølgning og implementering.

 

Jeg respekterer regionsrådenes opgave og ansvar, og jeg vil derfor ikke kommentere den igangværende budgetproces i Region Midtjylland.