"Ministeren bedes oplyse, hvor mange kræftpatienter, der pr. 1. august 2008 er
under behandling i udlandet opgjort region for region, samt i hvilke lande
behandlingen foregår ligeledes opgjort region for region."
Strålecentrene indberetter opgørelser over patienter til Sundhedsstyrelsen hver anden måned. Den seneste indberetning dækker ugerne 20-28 2008. Af tabel 1 fremgår antallet af patienter, der er henvist til behandling i udlandet i den periode. Strålecentrene indberetter ikke, hvilket udenlandsk strålecenter, der udfører den pågældende behandling. Dette registreres i Sundhedsstyrelsens register DUSAS, men her er data for denne periode endnu ikke fuldt opdateret. Næste indberetning fra strålecentrene dækker ugerne 29-37 2008.
Der er i regi af Task Force for Strålebehandling indgået en række aftaler med udenlandske sygehuse m.h.p. at behandle danske patienter, som ellers skulle vente længere end den maksimale ventetid på fire uger. Som det fremgår af tabellen, har flere regioner succes med at henvise patienter til behandling i udlandet i den udstrækning, at strålecenteret ikke selv kan tilbyde behandling inden for fristen.
I takt med at den danske strålebehandling udbygges, mindskes dette behov, ligesom det bliver muligt at henvise patienterne til behandling på andre danske centre i stedet for i udlandet. Flere danske centre melder på nuværende tidspunkt om ledig kapacitet, der kan benyttes af patienter fra andre centre. Man skal dog være opmærksom på, at visse patienter af især geografiske årsager kan foretrække behandling i udlandet frem for behandling et andet sted i Danmark.
Tabel 1. Antal patienter henvist til strålebehandling i udlandet i ugerne 20-28 2008. opgjort på baggrund af strålecentrenes indberetning til Sundhedsstyrelsen
|
Prostatakræft |
Brystkræft |
Andre |
Herlev |
0 |
0 |
0 |
Rigshospitalet |
0 |
0 |
0 |
Odense |
2 |
0 |
0 |
Ã…lborg |
1 |
29 |
0 |
Vejle |
0 |
0 |
0 |
Ã…rhus |
0 |
14 |
0 |
Næstved |
0 |
0 |
0 |