"Ministeren bedes oplyse, hvor mange patienter der opholder sig på et psykiatrisk hospital på trods af, at de er færdigbehandlet, fordi den kommune, hvor de kommer fra, ikke har et passende botilbud. Antallet bedes opgivet pr. kommune."
. / . |
Sundhedsstyrelsen har til brug for min besvarelse opgjort antal færdigbehandlede patienter på psykiatriske hospitaler i 2007 fordelt på kommuner jf. vedlagte tabeller. I alt er der tale om 972 færdigbehandlede patienter i 2007 og 424 færdigbehandlede patienter i januar til juli 2008 jf. tabel 1 og 2.
. / . |
Det giver et gennemsnit på knap én patient pr. kommune pr. måned i 2007 og ca. ½ patient pr. kommune pr. måned i de første 7 måneder i 2008 jf. tabel 3 og 4.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke er muligt at opdele data efter Ã¥rsagerne til, at patienterne er registreret som færdigbehandlede og ikke udskrevet, dvs. om Ã¥rsagen er manglende botilbud m.m. Â
Af Sundhedsstyrelsens registreringsvejledning vedr. registrering af færdigbehandlede patienter fremgår, at en patient er færdigbehandlet i stationært regi, når patienten ud fra en lægelig vurdering kan udskrives, dvs. når behandlingen er afsluttet, eller indlæggelsen ikke er en forudsætning for den videre behandling.
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at patienterne enten vil blive udskrevet umiddelbart efter færdigbehandling eller fortsat være indlagte efter færdigbehandling, fordi de venter på en plejehjemplads, foranstaltninger i hjemmet eller lignende. Registrering af patienterne som færdigbehandlede, er kun nødvendig, hvis patienten ikke udskrives umiddelbart i forbindelse med, at patienten vurderes færdigbehandlet.
Som det fremgår af ovenstående, registreres de patienter, der umiddelbart kan udskrives, ikke som færdigbehandlede. Der er kun patienter der venter i kortere eller længere tid på en botilbud, plejehjemplads, foranstaltninger i hjemmet eller lignende, som registreres som færdigbehandlede.