Dato:            12. august 2008

Kontor:        Sundhedsdriftskontoret

J.nr.:              2008-12102-519

Sagsbeh.:     MAR

Fil-navn:      Dokument 4

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 489 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 23. juli 2008.

 

Spørgsmål 489:

"Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at patienter med brystkræft henvises til udlandet til opfølgende strålebehandling og om det er det tilbud, der er tænkt på i de nye kræftpakker?"

 

 

Svar:

Jeg mener, at tilbud om behandling i udlandet er en meget vigtig del af den danske kræftbehandling i den nuværende situation, hvor der sker en massiv udbygning af den danske strålebehandlingskapacitet. Så i den sammenhæng finder jeg det meget tilfredsstillende, at patienterne får tilbud om behandling i udlandet, hvis strålecentrene ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider. Det er hele kernen i de maksimale ventetider, at regionerne har pligt til at finde et behandlingstilbud inden for fristerne andetsteds, hvis de ikke selv kan tilvejebringe behandling inden for fristerne. Ca. 200 patienter har allerede benyttet sig af tilbuddet om behandling i udlandet siden Task Force vedr. Strålebehandling igangsatte arbejdet ultimo 2006.

 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 488 forventer jeg, at behovet for henvisning til udlandet løbende mindskes i takt med at kapacitet og behov på strålebehandlingsområdet nærmer sig hinanden.  

 

I takt med, at pakkeforløbene for hver enkelt kræftform udarbejdes og implementeres skærpes kravene til forløbene for kræftpatienter, hvilket også gælder strålebehandling. Her kan henvisning til udlandet også komme på tale i den nuværende situation, hvor der foregår en udbygning af kapaciteten.

 

Task Force vedr. StrÃ¥lebehandling har til opgave løbende at vurdere behov og kapacitet vedr. strÃ¥lebehandling. Denne vurdering inkluderer ogsÃ¥ konsekvenserne af indførelsen af pakkeforløb.Â