â€Ministeren bedes oplyse om de danske priser for biomedicin, som nævnt i vedlagte artikel og i TV avisen den 15. juni 2008, er højere end i andre lande i Europa.â€
Jeg har indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen oplyser følgende:
â€Oplysningerne i den i spørgsmÃ¥let omtalte artikel stammer overvejende fra AMGROS. Oplysninger er ifølge AMGROS primært baseret pÃ¥ 12 udvalgte pakninger af nyere biologiske lægemidler, der anses for repræsentative for hele omrÃ¥det, selvom de kun udgør en mindre del af det samlede forbrug.
Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af oplysningerne fra AMGROS indhentet priser på de 12 pakninger fra Frankrig, Norge, Spanien, Sverige og Østrig. Det har ikke været muligt at fremskaffe priser fra andre europæiske lande. En enkelt af de 12 pakninger er udgået af undersøgelsen, fordi der anvendes forskellige styrker af lægemidlet, hvorfor priserne ikke kan sammenlignes.
Priserne for de udvalgte pakninger varierer i de 5 nævnte lande mellem 10 og 25 procent. For en enkelt pakning er der dog en forskel på 50 procent mellem det billigste og det dyreste land.
. / . |
Priserne i Danmark er samlet set 13,5 procent højere end de gennemsnitlige europæiske priser for de 5 undersøgte lande, jf. vedhæftede tabel. For en enkelt pakning (Aranesp®) er prisen i Danmark hele 40 procent over gennemsnittet. I Danmark er anvendelsen af dette lægemiddel betydeligt mindre end for de øvrige undersøgte pakninger. Hvis priserne vægtes med forbruget af de udvalgte pakninger i 2007, er priserne ikke 13,5 procent, men 9 procent højere i Danmark end i gennemsnittet i de øvrige lande.
De udvalgte biologiske lægemidler anvendes til alvorlige lidelser, fx fremskreden brystkræft, lymfeknudekræft (non-Hodgkin lymfom), kræft i blodet (leukæmi), multipel sklerose, svær ledegigt, gigt i rygsøjlen og alvorlige tilfælde af psoriasis. Midlerne er kun godkendt til anvendelse pÃ¥ eller udlevering fra sygehus. â€
Jeg henholder mig til Lægemiddelstyrelsens udtalelse.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det af aftalen om regionernes økonomi for 2009 fremgår, at Regeringen i samarbejde med Danske Regioner vil kortlægge prisfastsættelsen på sygehusmedicin i sammenlignelige lande og inddrage relevante erfaringer fra disse lande. Undersøgelsens resultater ventes at foreligge i foråret 2009.