Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 27. juni 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-12105-117 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 5
|
"Ministeren bedes give en fyldestgørende redegørelse for indholdet af kontakten mellem ministeriet og DTU i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 69 herunder oplyse hvem, som har været involveret i denne kontakt fra henholdsvis ministeriets side og fra DTUs side."
Som jeg har orienteret udvalget om, fremsendte DTU ved mail af 6. juni 2008 et brev dateret 4. juni 2008, hvori de udtrykte bekymring over evt. administrative og økonomiske konsekvenser af L69 for universiteterne.
Jeg havde i bemærkningerne lagt til grund, at der med lovforslaget kun ville blive tale om begrænsede ekstra byrder for statslige og regionale institutioner, idet der er tale om arbejde med stoffer m.m., som der allerede i dag bør være sikkerhedsprocedurer omkring af hensyn til personalet og andre. Den gennemførte høring havde ikke givet anledning til at revidere denne vurdering.
På den baggrund bad jeg (d.v.s. mit ministerium på mine vegne) DTU om en uddybning af institutionens synspunkter, sådan som jeg også oplyste under samråd B (L69). DTU har herefter fremsendt sin skrivelse af 11. juni 2008, som jeg ligeledes har oversendt til udvalget og i øvrigt redegjort for i samråd B.
Ministeriet har i denne sag – som altid – handlet på mine vegne. Jeg finder det derfor i grunden overflødigt at interessere sig for, hvilke konkrete medarbejdere hos mig og på DTU der har været involveret i forløbet.
Da udvalget Ã¥benbart ser anderledes herpÃ¥, kan jeg dog oplyse, at afdelingschef Vagn Nielsen fra ministeriet den 9. juni 2008 telefonisk anmodede rektor Lars Pallesen, DTU om en uddybning af henvendelsen, og at kontorchef John Erik Pedersen den 11. juni 2008 om morgenen talte med chefkonsulent Henrik Täckholm, DTU om status i sagen. I begge samtaler er der blevet redegjort for baggrunden for ministeriets ønske om en uddybning, jf. ovenfor, samt for sagens hastende karakter under hensyn til udvalgets og Folketingets behandling af lovforslaget.Â