Besvarelse af spørgsmål nr. 432 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. juni 2008

 

Spørgsmål S 432:

"Nogle psykiatriske overlæger har givet udtryk for, at det er problematisk, at udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler står i lov om tvang i psykiatrien, idet disse værktøjer så opleves som tvang, og at man jo generelt ønsker at anvende så lidt tvang som muligt. Derfor klarer man sig på anden led! Kan ministeren genkende dette udsagn, og vil ministeren eventuelt overveje at flytte reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler over i sundhedsloven, således at patienterne og medarbejderne kan opleve disse værktøjer som en generel rettighed med positivt fortegn og ikke som en tvangsforanstaltning."

 

Svar:

Nej, jeg kan hverken genkende eller forstå, at nogle læger skulle begrunde manglende brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner med henvisning til, at det opleves som tvang. Både i forbindelse med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er der tale om, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med relevante myndigheder m.fl. tilrettelægger de fortsatte behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Disse tilbud kan ikke gennemtvinges over for patienten, og der er derfor ikke tale om en tvangsforanstaltning.

 

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien indeholder i øvrigt flere andre områder, der ikke omhandler tvang, fx behandlingsplaner, sygehusstandard, husordener mv.

 

Jeg kan dog også oplyse, at sundhedsloven allerede i dag indeholder bestemmelser om tværgående samarbejde, der også vedrører indsatsen for psykiatriske patienter. Det følger således af sundhedslovens § 205, at regionsråd og kommunalbestyrelser i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Indsatsen for mennesker med sindslidelser er i den forbindelse obligatorisk fokusområde. Af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsaftaler fremgår det f.eks., at en sundhedsaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser skal beskrive, hvordan parterne sikrer, at der i forbindelse med udskrivning foretages en tværfaglig og tværsektoriel vurdering af patientens samlede behov sammen med patienten og relevante aktører, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser.

 

For mig at se, handler det om, at de relevante myndigheder påtager sig ansvaret og får skabt samarbejdsrelationer med brug af de værktøjer der findes, for at hjælpe de psykiatriske patienter bedst muligt.

 

Og, som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 431 vil jeg skrive til regionerne og indskærpe dem dette ansvar.