Besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 4. juni 2008.

 

Spørgsmål 422:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Spastikerforeningen vedrørende behandlingstilbud til mennesker med spastisk lammelse, jf. alm. del – bilag 403"

 

Svar:

Indledningsvist vil jeg bemærke, at Spastikerforeningen i december 2007 henvendte sig til direkte til mig med henblik på en drøftelse af samme problematik som den, man nu lægger til grund for anmodningen om et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg.

 

Sundhedsstyrelsen oplyste mig i den forbindelse følgende:

 

”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at spastisk lammelse, cerebral parese, er en gruppe af medfødte eller tidligt erhvervede hjerneskader, der viser sig ved en øget muskelspænding og deraf følgende vanskeligheder f.eks. gangbesvær og ortopædkirurgiske komplikationer. Tilstanden kan tillige være kompliceret af lammelser, epilepsi og forsinket udvikling. Patienternes udsigter til at blive gamle er gode, hvorfor spastisk lammelse også ses i voksenalderen.”

 

”Der er ingen faste regler for, hvilket lægeligt speciale, der primært er ansvarlig for at behandle og vejlede voksne patienter med spastisk lammelse. Patienterne har hyppigt kontakt med flere speciallæger som f.eks. ortopædkirurger, neurologer, almenmedicinere, ligesom de tillige ofte har tæt kontakt til den kommunale socialforvaltning og fysioterapeut. Den enkelte patients primære tilknytning afhænger som oftest af, hvem patienten har hyppigst kontakt med. Sundhedsstyrelsen finder, at det er væsentligt, at patienterne får de lægefaglige tilbud, de har behov, og at samarbejdet mellem de involverede afdelinger og specialer koordineres og samordnes bedst muligt.

 

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling kan være meget vanskelig for mange børn og unge med kroniske lidelser – herunder spastisk lammelse. Problemet er i disse år genstand for stor international og national opmærksomhed blandt de involverede lægelige specialer og sundhedsfaglige professioner under betegnelsen ”transition”. Styrelsen har derfor taget problematikken vedr. transition op ved gennemgangen af de enkelte lægelige specialer i forbindelse med specialeplanlægningen. Men Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det tillige er et regionalt ansvar at sikre, at transitionen for de enkelte sygdomsgrupper og for de enkelte afdelinger foregår på en planlagt og hensigtsmæssig måde, så patienterne fortsat får de sundhedsfaglige tilbud, de har behov for, og samarbejdet foregår tværfagligt med den nødvendige ekspertise.”

 

På baggrund af Sundhedsstyrelsens udtalelse meddelte jeg Spastikerforeningen i brev af 22. februar 2008, at en drøftelse af speciallægetilknytningen for unge og voksne med cerebral parese – herunder en speciallægefunktion, der kan agere tovholder for spastisk lammede unge og voksne – nødvendigvis må tage afsæt i de faglige anbefalinger vedr. transition, som Sundhedsstyrelsen i forbindelse med specialegennemgangen vil fremsætte. Specialegennemgangen forventes afsluttet ved udgangen af 2008.

 

Jeg kan hertil oplyse, at Sundhedsstyrelsen efter rådgivning fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse løbende vurderer behovet for lægelige specialer og videreuddannelser, mens de lægefaglige selskaber vurderer behovet for speciallægelige fagområder.