Besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 2. juni 2008.

 

Spørgsmål 418:

"Ministeren bedes oplyse hvilke initiativer, der vil blive taget på grund af det høje antal dødsfald, hvor årsagen angives som psykose."

 

Svar:

Jeg har indhentet følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:

 

”Det fremgår af sundhedslovens § 179, at den læge, der tilkaldes i anledning af et dødsfald, skal give indberetning til politiet, bl.a. når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde. I disse tilfælde skal der som udgangspunkt foretages retslægeligt ligsyn jf. § 180. Retslægelige ligsyn foretages af politiet og en embedslæge i forening, jf. § 181. Det fremgår videre af sundhedslovens § 184, at der skal foretages retslægelig obduktion, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelige sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.

 

Det fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 1237 af 12. december 2005 om indberetninger af bivirkninger ved lægemidler m.v., at læger er forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger, de får formodning om hos mennesker, de har i behandling. Såfremt en læge har en formodning om, at en patient med fx psykose, som er i behandling med antipsykotiske lægemidler, og som pludselig dør, skyldes medicineringen, er lægen forpligtet til at indberette dette til Lægemiddelstyrelsen.

 

Det er derfor Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der allerede i dag findes tilstrækkelige måder at monitorere og undersøge dødsfald blandt fx psykotiske patienter på.

 

I den vedlagte artikel fra Nordjyske Stiftstidende – bilag 409 – fremgår det, at der ønskes en yderligere undersøgelse af dødsfaldene af patienter med sindslidelse, der pludseligt er døde. Det fremgår af artiklen, at lægelig obduktion vil kunne bidrage væsentligt til at afgøre den umiddelbare dødsårsag. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at dette ikke er helt korrekt. Det er kun i et fåtal af disse dødsfald, at obduktionen entydigt vil kunne fastslå den umiddelbare dødsårsag. Sundhedsstyrelsen kan endvidere oplyse, at i de tilfælde Sundhedsstyrelsen kender til, er det kun i meget få tilfælde, at en supplerende retskemisk analyse har kunnet bidrage væsentligt til at fastslå den endelige dødsårsag blandt patienter behandlet med antipsykotiske lægemidler.”

 

Viden om medicinering og bivirkninger skal således efter min opfattelse primært  skabes i tilknytning til behandlingen af patienterne, men også gennem undersøgelser som den, Sundhedsstyrelsen iværksætter til efteråret, jf. mit svar på spørgsmål nr. 416.