Besvarelse af spørgsmål 412 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 2. juni 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Liselott Blixt (DF).

 

Spørgsmål 412:

”PÃ¥ baggrund af oplysningerne i artiklen i Nyhedsavisen den 29. maj 2008 ”Narkomaner dør af ventetiden” bedes ministeren  oplyse, hvad de reelle omkostninger ville være, hvis alle narkomaner fik tilbudt en sprøjte med modgiften Naloxon, der ville gøre det muligt for dem, at redde livet for personer der har fÃ¥et en overdosis. Tilsvarende hvis forsøget kun gennemføres i København. Endelig bedes ministeren oplyse, hvorfor Sundhedsstyrelsen først vil lave forsøg med Naloxon næste Ã¥r, nÃ¥r der tilsyneladende er gode erfaringer hermed i udlandet.”

 

Svar:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fra Sundhedsstyrelsen modtaget følgende udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Behandling med receptpligtige lægemidler, herunder injicerbar naloxon, er forbeholdt læger, jf. § 74, stk. 2 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

 

Sundhedsstyrelsen er i december 2006 blevet bekendt med og stiller sig positiv i forhold til, at Københavns Kommune vil iværksætte et afgrænset pilotprojekt, som skal belyse, om det er muligt, forsvarligt og giver mening at lade en gruppe stofmisbrugere behandle andre stofmisbrugere med naloxon administreret intramuskulært. Københavns Kommune ønsker at projektet har basis i det kommende Sundhedsrum, og kommunen har derfor udskudt iværksættelsen af projektet til 2009, da den endelige oprettelse af Sundhedsrummet først vil være pÃ¥ plads ultimo 2008.

 

Tilsvarende projekter er iværksat flere steder i USA og Europa, og selvom erfaringerne beskrives gennemgående positivt, er der ikke sikker evidens for at distribuering af naloxon har nogen sikker effekt på dødeligheden.

 

Et naloxonprojekt er en kompliceret manøvre. Københavns Kommune er af Sundhedsstyrelsen orienteret om, at sÃ¥fremt man i projektet ønsker at tilbyde behandling med injicerbar naloxon (ved intramuskulær administration) ved brug af stofmisbrugere, fungerer disse som medhjælp for den ordinerende læge. Dette indebærer bl.a, at lægen skal sikre sig, at den medhjælpende stofmisbruger har modtaget tilstrækkelig uddannelse/instruktion til at udføre opgaven forsvarligt og at lægen skal føre fornødent tilsyn med stofmisbrugerens opgavevaretagelse. Det vigtigste ved et dansk forsøg er at undersøge, om aktive stofmisbrugere kan rekrutteres til projektet og om de kan oplæres bl.a. i diagnosticering og vurdering af forgiftninger, i de generelle principper for behandling af overdosistilfælde, i administration af naloxon, i vigtigheden af under alle omstændigheder at tilkalde lægeambulance pÃ¥ 112 og at blive pÃ¥ skadestedet til ambulancen ankommer og give de fornødne oplysninger til ambulancepersonalet, aflÃ¥st sideleje, frie luftveje, assisteret ventilation og afrapportering af behandlingsforløbet til personalet i Sundhedsrummet.

 

Selvom et forsøg med naloxon vil give positive resultater, sÃ¥ vil Sundhedsstyrelsen pointere, at det overvejende vigtigste fortsat er hurtigt tilkald af adækvat hjælp (lægeambulance), træning i genoplivningsteknikker mv. Udenlandske studier har yderligere pÃ¥peget, at en væsentlig Ã¥rsag til at der ikke foretages nødopkald, er frygt for retslige sanktioner, hvilket ogsÃ¥ bør belyses i dansk sammenhæng,

 

Der er stor sandsynlighed for, at det meste af det udleverede naloxon aldrig vil blive anvendt, eller anvendt rigtigt. En beregning af hvor meget det vil koste, er afhængig af resultaterne fra Københavns Kommunes pilotprojekt. Det vil bl.a. afklare, hvor meget undervisning der skal til, og med hvor stor hyppighed stofmisbrugerne vil anvende det udleverede naloxon. 

 

Sundhedsstyrelsen vil ikke overveje en ændring af de nuværende betingelser for behandling med injicerbar naloxon førend resultaterne fra Københavns Kommunes pilotprojekt kan medinddrages.”