Dato:            12. december 2007

Kontor:         Sundhedsøkonomisk kt.

J.nr.:             2007-1004-27

Sagsbeh.:   MHA

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 3. december 2007

 

Spørgsmål 41:

"Hvad er udgifterne til den akutbehandling, som de offentlige sygehuse er forpligtet til at varetage?"

 

Svar:

Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at der ikke i Budget- og regnskabssystem for regioner er krav om indberetning af udgifterne til den akutte aktivitet på sygehusene, hvilket betyder, at udgifterne alene kan belyses ud fra oplysninger fra andre kilder – i første række oplysninger fra DRG-systemet.

 

I DRG-systemet registrerer sygehusene i relation til hver sygehusindlæggelse, blandt andet hvorvidt den pågældende aktivitet er udført akut.

 

Den akutte aktivitet på de offentlige sygehuse udgjorde – opgjort på baggrund af DRG-systemet – 18,4 mia. DRG-kroner svarende til ca. 40 pct. af den samlede aktivitet på de offentlige sygehuse i 2006.