Besvarelse af spørgsmål nr. 406 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 26. maj 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 406:

"Hvad er ministerens strategi for at vende udviklingen, hvor flere og flere diagnosticeres med de store befolkningssygdomme?"

 

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det ligger regeringen stærkt på sinde at udvikle og tage initiativer, der kan mindske forekomsten af blandt andet de store folkesygdomme: Kræft, bryst- og prostatakræft, lungekræft, diabetes I og II, hjertekarsygdomme og osteoporose, som er nævnt i spørgsmål 405.

 

Regeringen har således siden 2002 med folkesundhedsprogrammet ”Sund hele livet” arbejdet målrettet på at forbedre befolkningens sundhedstilstand i bred forstand.

 

Med ”Sund hele livet” lagde regeringen op til en bredere og mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelsesindsatsen. Et overordnet mål var at skabe en bedre sammenhæng mellem den primære forebyggelse, den enkeltes egen indsats og patientrådgivning, -støtte, -rehabilitering m.v. i relation til de store folkesygdomme.

 

I ”Sund hele livet” indgår otte store folkesygdomme: Aldersdiabetes, kræftsygdomme, der kan forebygges, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser samt rygerlunger (KOL) - det vil sige også de sygdomme, der er nævnt i spørgsmål nr. 405.

 

Regeringen har siden igangsættelsen af folkesundhedsprogrammet taget adskillige initiativer, der tager sigte på at forebygge disse folkesygdomme. De risikofaktorer, som folkesundhedsprogrammet indkredser, har således afsæt i de folkesygdomme, som kan forebygges. Det drejer sig bl.a. om rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og svær overvægt.

 

I regi af ”Sund hele livet” har Sundhedsstyrelsen igangsat Folkesygdomsprojektet i 2003. Projektet har som mål at udvikle og styrke den systematiske forebyggelse af de otte folkesygdomme samt at medvirke til, at forebyggelse systematisk integreres i sundhedsvæsenets behandlingsindsats. Folkesygdomsprojektet indeholder ni delprojekter med fokus på de otte folkesygdomme. Projekterne omfatter forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering i relation til de otte folkesygdomme.

 

Jeg finder også anledning til her at fremhæve rygeloven, som trådte i kraft den 15. august 2007. Rygeloven forbyder som hovedregel rygning inden døre på arbejdspladser.

 

Motionskampagnen ”Gang-I-Danmark” satte i 2007 fokus på fysisk aktivitet som en kilde til øget sundhed, velvære og glæde samt forebyggelse af sygdom. Formålet med kampagnen var bl.a. at gøre befolkningen mere fysisk aktiv, at udbrede viden om de gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på sundheden og at inspirere og støtte kommuner, frivillige organisationer, arbejdspladser, private aktører m.fl. til at igangsætte aktiviteter om fysisk aktivitet og sundhed.

 

KRAM-projektet (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er et af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. I projektet indgår de livsstilsfaktorer, der har størst betydning for udviklingen af alvorlig sygdom og for tidlig død, nemlig dårlig kost, tobaksrygning, et for stort alkoholforbrug samt fysisk inaktivitet.

 

Formålet med KRAM-projektet er at kortlægge danskernes sundhed, at give

kommunerne lejlighed til at sammenligne egen indsats med andres, at iværksætte lokale aktiviteter vedrørende fysisk aktivitet, og at styrke det videnskabelige grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse nationalt og lokalt.

 

13 kommuner deltager i KRAM-projektet i perioden 2007-2008.

 

Blandt fremtidige initiativer med sigte på at forebygge og begrænse forekomsten af folkesygdomme, finder jeg anledning til også at nævne, at regeringen gerne ser, at der indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder.

 

Herudover er der grund til at fremhæve den af regeringen nedsatte forebyggelseskommission. Forebyggelseskommissionen skal primo 2009 komme med anbefalinger til, hvordan folkesundheden kan forbedres. Med afsæt i kommissionens anbefalinger agter regeringen at lancere en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen. Handlingsplanen skal sætte fokus på både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Det er regeringens mål, at danskerne gennemsnitligt skal leve 3 år længere inden for de næste 10 år.

 

Det er min overbevisning, at de her nævnte initiativer vil medvirke væsentligt til at mindske forekomsten af nye tilfælde af folkesygdomme inden for de næste 10 år, og at dette bl.a. vil afspejle sig i en gennemsnitlig længere levetid for danskerne.