Dato:            27. juni 2008

Kontor:        Sundhedsstatistik

J.nr.:              2008-1010-160

Sagsbeh.:     ajj

Fil-navn:      2008-1010-160_Besvarelse_S405_SUU_almdel.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 26. maj 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 171:

"Vil ministeren udarbejde et notat over udviklingen i Danmark siden forrige århundredeskifte i, hvor mange der diagnosticeres med de store befolkningssygdomme: Kræft, bryst- og prostatakræft samt lungekræft udspecificeres, diabetes I og II, hjertekarsygdomme og osteoporose?"

 

 

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet om ”forrige århundredeskifte” således, at der ønskes en opgørelse over antal nye tilfælde (incidensen) af de nævnte sygdomme siden år 1900 og frem.

 

. / .


Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Sundhedsstyrelsen udarbejde et notat med de ønskede opgørelser. Sundhedsstyrelsens notat, som jeg kan henholde mig til, er vedlagt.

 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en registerbaseret opgørelse over antallet af nye tilfælde for de nævnte sygdomme med konsistente tidsserier. Det har på den baggrund ikke været muligt for Sundhedsstyrelsen at opgøre antallet af nye tilfælde tilbage til år 1900.

 

Foruden de registerbaserede opgørelser i notatet eksisterer en række udredningsarbejder, videnskabelige rapporter mv., der belyser incidensen af de nævnte sygdomme, for nogle med en tidsserie længere tilbage i tid end styrelsens notat.

 

Et godt eksempel er Middellevetidsudvalgets 10. delrapport fra 1994, ”Hjertesygdom i Danmark”. Rapporten opgør bl.a. incidensen af blodprop i hjertet (AMI) for perioden 1981 til 1991. Det fremgår af rapporten (s. 15), at incidensen har været faldende i perioden både for mænd under 65 år og for mænd på 65 år eller derover. Ligeledes har den været faldende for kvinder på 65 år eller derover, mens den har været uændret for kvinder under 65 år. Rapporten belyser desuden dødeligheden af, årsagerne til samt forebyggelse og behandling af hjertesygdomme i Danmark.