Besvarelse af spørgsmål nr. 404 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 22. maj 2008.

 

Spørgsmål 404:

"Ministeren bedes oplyse, hvilke forskelle der er mellem de nordiske landes procentvise tilskud til lægeordineret medicin og hvad det betyder for den forskel i pris som borgerne betaler i de enkelte lande"

 

 

Svar: Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen.

 

Lægemiddelstyrelsen kan på baggrund af PPRI rapporten (http://ppri.oebig.at/) oplyse følgende om de nordiske landes procentvise tilskud til lægeordineret medicin i 2006:

 

Sverige:

 

Årlige udgifter til medicin i tilskudspriser i SEK og €	Tilskudsprocent (%)*
SEK 0-900 (€ 0-96.96)	0%
SEK 901-1.700 (€ 96.97-183.15)	50%
SEK 1.701-3.300 (€ 183.16-355.52)	75%
SEK 3.301-4.300 (€ 355.52-463.25)	90%
SEK 4.301 ( € 463.26)	100%

 

*Insulin er gratis for patienterne.

 

Egenbetalingsloftet udgør 1.800 SEK (193.91 €.) årligt.

 

 

 

 

 

 

 

Norge:

 

Tilskudsprocent	Betingelser
64%  (100%*)	Lægemidler pÃ¥ en positivliste, som der ydes tilskud til, nÃ¥r patienten behandles for bestemte sygdomme og kun for behandlinger af over 3 mÃ¥neders varighed.
100%	Lægemidler, der anvendes til behandling af alvorlige smitsomme sygdomme som fx tuberkulose, syfilis eller HIV/AIDS.
64%  (100%*)	Lægemidler, der anvendes til behandling af sjældne sygdomme, som der ydes tilskud til i henhold til individuel ansøgning.
64%  (100%*)	For lægemidler, der ikke er omfattet af kategori 9,4 og 2. Der meddeles kun tilskud I henhold til individuel ansøgning og kun til længerevarende behandling over 3 mÃ¥neder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Børn under 12 år, lavtlønnede pensionister, og patienter, der når egenbetalingsloftet

 

Egenbetalingsloftet udgør 1,615 NOK (€ 205) årligt.

 

Finland:

 

Tilskudskategori	Egenbetaling	Tilskudsprocent
Basis tilskudskategori (Lægemiddelmyndigheden (HILA) kan begrænse tilskudsstatus til bestemte indikationer)	58%	42%
Laveste specielle tilskudskategori (Kategorien indeholder ti fastsatte kroniske sygdomme, hvor medicinsk behandling er nødvendig for at opretholde patientens sundhedstilstand)	28%	72%
Højeste specielle tilskudskategori (Kategorien indeholder 34 fastsatte kroniske sygdomme, hvor medicinsk behandling er nødvendig og effektiv for at opretholde patientens sundhedstilstand og hvor lægemidlet genopretter eller erstatter normale kropslige funktioner)	€ 3 per pakning	100%
Ekstratilskud (Hvis egenbetalingen for tilskudsberettigede lægemidler overstiger en årlig egenbetalingsgrænse på € 616.72 (2006), betales alle udgifter efter en fast egenbetaling på € 1.50 per pakning)	Egenbetaling € 1,5 per pakning	100%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmark:

 

 

 

Årlig udgift pr. person i tilskudspriser	Offentligt tilskud til medicin til Personer over 18 år	Offentligt tilskud til medicin til Personer under 18 år
0 – 480 kr. (0 – 64,41 €)	  0%	50%
445 – 1.080 kr. (64,41 - 156,34 €)	50%	50%
1.105 – 2.730 kr. (156,34 - 366,35  €)	75%	75%
Over 2.535 kr. (366,36 €)	85%	85%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egenbetalingsloftet udgjorde i 2006 3.520 kr.(472,37 €) årligt for patienter med kronikerbeviling.

 

Til orientering kan det oplyses, at tilskudsintervallerne i det danske tilskudssystem pr. 1. maj 2008 udgør følgende:

 

Årlig udgift pr. person i tilskudspriser	Offentligt tilskud til medicin til Personer over 18 år	Offentligt tilskud til medicin til Personer under 18 år
0 – 800 kr.	  0%	60%
800 – 1.300 kr.	50%	60%
1.300 – 2.800 kr.	75%	75%
Over 2.800 kr.	85%	85%

 

Egenbetalingsloftet udgør i 2008 3.270 kr. for patienter med kronikerbeviling.

 

For så vidt angår betydningen af de skandinaviske landes forskelligartede tilskudssystemer for den forskel i pris, som borgerne betaler i de enkelte lande henvises til PPRI rapportens figur 3.10, som er gengivet nedenfor.

 

Figuren viser forholdet mellem privates og det offentliges andel af de samlede udgifter til lægemidler i 2004/2005 for de lande, som PPRI rapporten omhandler. Det bemærkes, at såvel udgifter til primær og sekundær sektoren indgår i opgørelsen af de samlede udgifter til lægemidler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figuren viser, at det offentliges andel af de samlede udgifter til lægemidler I henholdsvis Norge, Sverige og Danmark ikke varierer mærkbart, mens det offentliges andel af de samlede udgifter er betydeligt mindre i Finland.

 

En norsk undersøgelse ”Er legemidler billig i Norge? – En sammenligning av priser på reseptpliktige legemidler mellom Norge og ni vest europeiske land” viser at originale lægemidler er en smule dyrere i Danmark end i Norge og Sverige, mens generika er ligeså billig og i nogle tilfælde billigere i Danmark end i Norge og til dels Sverige. Finland er generelt dyrere end de øvrige nordiske lande. Resultatet skal dog tages med visse forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder.