Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16. juli 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-12169-940 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Nyhedsavisen den 13. maj 2008, â€Patienter med alvorlige brandsÃ¥r behandles under livsfarlige forhold†og oplyse hvad ministeren vil foretage sig i forhold til Region Hovedstaden i denne sag."
Artiklen i Nyhedsavisen omhandler de fysiske forhold ved behandlingen af brandsårspatienter på Rigshospitalet. Forholdene i det pågældende lokale skrives som meget trange, hvilket vanskeliggør patientbehandlingen. Det nævnes, at hospitalet savner 1,5 mio. kr., som det ville koste at bygge rummet om.
Jeg har indhentet oplysninger i sagen fra Region Hovedstaden. Rigshospitalet bekræfter, at forholdene i det pågældende behandlingsrum er utilfredsstillende og oplyser i øvrigt, at det hidtil har været vanskeligt at prioritere en ombygning, da der har været andre og mere presserende og akutte renoverings- og ombygningsprojekter, som har skullet gennemføres for de midler, hospitalet har til rådighed.
Region Hovedstaden oplyser, at det er en generel problemstilling, at der på sygehusene er ønsker til forbedring af arbejdsmiljøet, som ikke kan honoreres med de midler, der er til rådighed, når de ses i sammenhæng med andre og mere påtrængende behov. Regionen understreger, at forholdene ikke er lægefagligt uforsvarlige, men arbejdsmiljømæssigt ikke tilfredsstillende. Problemet hænger sammen med, at hospitalernes bygningsmasse er disponeret og indrettet for år tilbage til en udnyttelse og medicinsk behandlingsteknologi, der har været mindre pladskrævende end de behandlingsmuligheder, der er til rådighed i dag.
Løsningen er efter min opfattelse ikke, at en minister eller centrale myndigheder griber ind i den lokale og regionale prioritering vedrørende ét enkelt behandlingsrum i forhold til andre forbedringsønsker. Jeg har intet grundlag til at anfægte den lokale prioritering.
Sagen bekræfter imidlertid efter min opfattelse, at sygehusvæsenets bygningsmasse generelt har behov for et betydeligt løft for at leve op til nutidens standard. Det er baggrunden for, at regeringen har besluttet at afsætte 25 mia. kr. i kvalitetsfonden til ekstra investeringer i sygehusvæsenet over de næste 10 år. Et ekspertpanel arbejder i øjeblikket på at vurdere de større anlægsprojekter i regionernes sygehusplaner, og det er aftalt med Danske Regioner, at de første 15 mia. kr. fordeles på tilsagnsrammer for hver region den 1. februar 2009.
Når de kommende byggeprojekter over en årrække realiseres, er det min forventning, at pladsproblemer som dem, der er beskrevet i forbindelse med brandsårsbehandlingen på Rigshospitalet i langt højere grad kan undgås.
Â