Besvarelse af spørgsmål nr. 370 (Alm. del), som Per Clausen har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 15. maj 2008.

 

Spørgsmål 370:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning det vil have for forholdet mellem egenbetalingens og medicintilskuddets andel af betalingen for medicin, hvis de sidste fire års fald på medicinpriserne på 12 procent fortsætter de næste fire år"

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at det danske tilskudssystem er et behovsafhængigt tilskudssystem. Der er tale om et intervalopdelt tilskudssystem, hvor den offentlige sygesikring yder et tilskud på 50 pct. i forbrugsintervallet 800 kr. - 1.300 kr., 75 pct. tilskud i forbrugsintervallet 1300 kr. – 2.800 kr. og 85 pct. tilskud ved et forbrug over 2.800 kr. Tilskudsreglerne indebærer, at det offentliges andel af betalingen stiger, når borgerens udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler stiger og omvendt reduceres, når borgerens udgifter til køb af medicin falder.

 

Et generelt prisfald på lægemidler vil derfor i sig selv – dvs. hvis alle andre forhold af betydning for lægemiddelforbruget er uændret – trække i retning af at reducere det offentliges andel af betalingen for medicin og øge egenbetalingen.

Såfremt priserne på tilskudsberettiget medicin falder med 12 pct. de kommende 4 år vil borgernes egenbetalingsandel altså alt andet lige stige.

 

Der er imidlertid mange andre forhold end lægemiddelpriserne, der har indflydelse på, hvorvidt borgernes egenbetalingsandel stiger eller falder.

 

Uanset at priserne på tilskudsberettiget medicin er faldet med i alt 12 pct. de seneste fire år, er den offentlige sygesikrings andel af udgifterne i samme periode således steget fra 67,9 pct. til 70,1 pct.