Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:           12. december 2007 Kontor:        Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.:            2007-1004-23
|
"Den tidligere indenrigs- og sundhedsministeren har ofte udtalt, at hver gang der bliver brugt én krone på det private marked, bruger man 100 kroner på det offentlige. Der ønskes en beskrivelse af, hvorledes dette tal er fremkommet?"
DRG-værdien af den somatiske produktion i det offentlige sygehusvæsen udgjorde 45.176 mio. kr. i 2006, mens DRG-værdien af den somatiske produktion i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg i 2006 udgjorde 447 mio. kr. Sættes disse tal i forhold til hinanden ses det, at for hver krone, som blev brugt til det udvidede frie sygehusvalg i 2006, så blev der brugt knap 101 kroner på produktionen i det offentlige sygehusvæsen.