Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 10. juni 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-12140-299 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"Hvad er ventetiden for efterbehandling til psykiatriske patienter efter diagnosticering og /eller indlæggelse på psykiatrisk afdeling? Tallene bedes opgjort på grupperne børn/unge /voksne, og om muligt også på forskellige diagnoser.
Der bedes oplyst tal for 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 – også hvis der kun ligger foreløbige tal."
Til besvarelse af spørgsmål 358, har jeg indhentet bidrag fra Danske Regioner, som jeg henholder mig til. Af bidraget fremgår følgende:
â€Danske Regioner og tidligere AmtsrÃ¥dsforeningen har siden 2002 opgjort ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien. Ventelisterne for voksenpsykiatrien er første gang opgjort i 2007.
I forhold til spørgsmålets ordlyd skal Danske Regioner bemærke følgende:
o Opgørelserne er opdelt i antal personer, der venter over/ under 3 måneder (for 2008 opgøres over/ under 2 måneder).
o Ventelisterne kan ikke opgøres efter diagnoser.
o Ventelisterne kan ikke opgøres i forhold til begrebet efterbehandling. Efterbehandling er hverken et entydigt eller anvendt begreb i den psykiatriske behandling i Danmark. I det omfang spørgsmålet henviser til sondringen mellem undersøgelse og behandling jf. forslaget om udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge, skal Danske Regioner henvise til foreningens høringssvar, hvori Danske Regioner netop gjorde opmærksom på, at en sådan sondring ikke afspejler tilrettelæggelsen af behandlingsforløbene i børne- og ungdomspsykiatrien.
Tabel 1. Udviklingen i antal ventende børn og unge 2002-2007
Ventende |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
20081 |
0-3 mdr. |
1.199 |
1.152 |
1.102 |
1.319 |
1.421 |
1.684 |
1.420 |
3–> mdr. |
671 |
754 |
588 |
820 |
861 |
1.166 |
1.467 |
I alt |
1.870 |
1.906 |
1.690 |
2.149 |
2.282 |
2.850 |
2.887 |
1Opgørelsen for 2008 sondrer ved ventetid over 2 måneder jf. lovforslag om undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien.
For voksenpsykiatrien gælder, at Danske Regioner første gang opgjorde antallet af voksne med aktuelt behov for behandling/ undersøgelse på venteliste pr. 1. april 2007. Her stod 4.052 voksne på venteliste, hvoraf 988 havde ventet mere end 3 måneder og 3.064 havde ventet mindre end 3 måneder. 1. april 2008 stod 4.549 voksne på venteliste, hvoraf 1.295 havde ventet mere end 2 måneder og 3.254 havde ventet minde end 2 måneder.
Ventelisterne for voksenpsykiatrien kan ikke genereres bagudrettet.â€
Jeg kan i øvrigt henvise til venteinfo på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man også kan se ventetider på det psykiatriske område. Det fremgår bl.a. heraf, hvor lange ventetider, der er til forundersøgelser i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien på de forskellige behandlingssteder.