Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 18. juni 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-10333-411
|
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel â€Mens vi venter pÃ¥ sundhedsdirektivet" i bladet Folk i Bevægelse nr. 2, 2008.
Artiklen om Kommissionens kommende forslag til direktiv om patientbehandling over grænser berører flere centrale punkter i forhold til EU-regulering af patienters ret til betalt behandling i andre medlemslande. Det gælder bl.a. omtalen af spørgsmålet om adgang til behandling, behandlingsstandarder, ansvar ved fejlbehandling samt prioritering.
Det er punkter, der kan blive aktuelle i forbindelse med drøftelser af det ventede direktivforslag fra Kommissionen, og som regeringen i givet fald vil tage stilling til.
Regeringens overordnede mål vil være at sikre en passende balance mellem på den ene side det nationale ansvar for organisering, tilrettelæggelse og finansiering af de nationale sundhedsvæsener og på den anden side borgernes adgang til efter EU-retten at modtage behandling i andre medlemslande.
Der er efter regeringens opfattelse behov for at skabe retlig klarhed over patienternes adgang til betalt behandling i andre medlemslande. En patient, der ønsker at blive behandlet i et andet medlemsland, skal dog kun have ret til behandlinger, der også tilbydes i det nationale system.
For regeringens synspunkter kan jeg i øvrigt henvise til regeringens høringssvar af 12. februar 2007 til Kommissionen, som udvalget har modtaget kopi af. Derudover vil jeg henlede opmærksomheden på, at jeg og min forgænger ved møder i Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 24. november 2006 og den 30. november 2007 mundtligt har orienteret om sagen og om regeringens hovedsynspunkter.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at forslaget til direktiv om  patientbehandling over grænser forventes vedtaget af Kommissionen den 2. juli 2008.